- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
510

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.510

TROMSO AMT.

gjentog de sine spektaklet, hvorfor de ogsaa paany blev sat fast
i en kirkestue, indtil forretningen var tilende, hvorefter de forlod
stedet.

Nogen egentlig rede paa deres tale og skrig kunde man ikke
faa. Men menighedens norske medlemmer var misfornoiet med
disse udensogns folk, som forstyrrede dem.

Den krampagtige tilstand, hvori de religiøst interesserede
befandt sig, kunde uden megen vanskelighed læres ved øvelse,
og mange fandt fornøielse i at have troskyldige tilbedste ved at
sætte sig i en saadan tilstand.

De nuværende læstadianere kan, som berort, ikke gjøres
ansvarlige for de uroligheder, som finnerne i sin tid gjør sig
skyldig i. Mange af dem, som gaar i kirken, liker ikke deres
skrig og bekjendelser under gudstjenesten.

Geistligheden siger, at læstadianerne i ethisk henseende lader
adskilligt tilbage at ønske. Dette staar vistnok i forbindelse med
den lethed, hvormed de efter sin lære kan faa syndernes
forladelse, naar de bekjender.

Det gjælder ei alene læstadianerne, men ogsaa andre religiost
interesserede, at denne lære om syndernes forladelse uden
gjerninger indeholder en fristelse til at synde paany, og
nødvendigheden af dyd og gode gjerninger ogsaa for den kristne burde
maaske noget skarpere indprentes baade i skole og kirke i Tromso
amt og vel flere andre steder.

Af 1000 indbyggere blev i 1894 0.77 straffældte i Tromso
amt mod gjennemsnitlig i riget 1.48 (i byerne 4.34, i
bygderne 0.68).

Overtl’O. Der hersker adskillig overtro blandt befolkningen,
særlig i den nordligste del af amtet, hvor der bor mange finner.
Ogsaa blandt nordmændene i denne del af amtet hersker der
adskillig overtro, og de er lettroende. Særlig til alt, som
vedkommer sygdomme paa mennesker og kvæg, knytter der sig
overtro, som at sygdomme er paasatte, forvoldte ved afdøde osv.

Helislig’liedeil lader mange steder meget tilbage at ønske,
særlig blandt den finske befolkning og ogsaa mange steder hos
den norske, fornemmelig paa fiskeværene. Adskillig fremgang
spores dog.

I Kariso distrikt synes sansen for bedre boliger, bedre
beklædning og levesæt i det hele jevnt at vokse, ikke mindst
blandt den finske del af befolkningen. Den yngre generation af
denne bytter hurtig sit sprog og klædedragt med norsk.

Fra Lyngen heder det:

Urensligheden er meget stor, dog synes den personlige
rens-lighed at staa noget over den ydre, undtagen hos de ublandede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free