Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKFOLKNIXCi
Læstadianismen er et halvt aarhundrede gammel og har
udbredt sig ikke saa lidet, navnlig blandt finner og kvæner i egnen
nordenom Vestfjorden, ligesom i det nordlige Sverige og Finland.
Den er betegnet som en national finsk kristelig vækkelsesform,
der bærer stærke spor af eiendommelighederne i det finske
folkelynne, navnlig et stærkt udviklet følelsesliv, eksklusivt snæversyn
og en skrøbelig ethik.
Finner gribes til sine tider stærkt af religiøse vækkelser, og
de kan brede sig lige fra grændsen og ud imod havkanten.
Svenske prædikanter frembringer undertiden saadan vækkelse, og
man tror sig da at eie aandens naadegaver og begynder at
prædike.
Dog er det ikke til alle tider, at finnerne er religiøst
interesseret. Paa Tromsøudstillingen saaes saaledes en lang stang
med en træhammer paa enden, hvormed man i ældre tider
bankede liv i de sovende finner under gudstjenesten i Lyngen kirke.
Den finnereligion, som kaldes læstadianismen, og som ogsaa
er udbredt blandt nordmænd, som omtalt, lærer, at kun kirken
og dens troende kan meddele syndernes forladelse, at Gud bar
givet denne myndighed fra sig til kirken eller dens lemmer.
For at faa syndernes forladelse skal da læstadianeren
be-kjende disse for en broder eller helst i kirken. For at tage et
yderligt eksempel, saa kan to læstadianere, der sidder paa et
baadhvælv og antager, at de skal drukne, meddele hverandre
syndernes forladelse, medens en mand, som maatte sidde alene,
ikke kan erholde denne.
Nydelsen af brændevin ansees for synd.
De voldsomheder, som finnerne i Kautokeino i 1852 gjorde
sig skyldig i, blev vistnok begaaet af folk, som var paavirket af
Læstadius, og som mente, at djævelen kunde jages ud af
mennesket ved klubber og stokke. Men de nuværende
læstadianere er i det hele noksaa fredelige folk, om de end ikke sjelden
forstyrrer gudstjenesten med skrig og bekjendelser.
Da finnerne blev grebet af religiøse bevægelser i femtiaarene,
havde man ogsaa ulejligheder af kautokeinofiiiner i Tromso amt.
Saaledes blev gudstjenesten søndagen den tite juli 1851 og
konfirmationshoitideii i Skjervø kirke forstyrret af nogle af den
religiøse bevægelse grebne finner fra Kautokeino. De, som da
laa i sognet med sine ren, kom til kirken fra forskjellige kanter,
stillede sig foran kirkedøren og søgte paa denne maade og ved
skrig at hindre menigheden i at komme ind. Imidlertid begyndte
dog gudstjenesten; men denne blev gjort umulig ved deres skrig.
Efterat præsten forgjæves havde forsøgt at berolige dem, lod man
dem sætte i forvaring i en kirkestue, hvorfra de efter
gudstjenesten blev losladt. Den følgende dag, da kommunionen holdtes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
