Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMI NAL HUSHOLDNING
553
Det finske sprog har ingen literatur, naar undtages de
religiøse bøger, som man har ladet oversætte til brug for dem. De
svenske fjeldfinner, som kommer til Norge, lærer i sine skoler
ikke at læse finsk, men derimod kan de læse og forstaa kvænsk;
den norske finnelov af 1883 har ved siden af den norske tekst
tillige kvænsk tekst, men ikke finsk.
Kvænsk maa betragtes som de svenske finners kultursprog.
Arbeidet med at skaffe finnerne det fornødne kjendskab til
det norske sprog allerede i skolerne er i de sidste aar
modar-beidet af bisperne i amtet, der vil, at de finske børn skal
undervises paa finsk, og ikke lægger nogen vægt paa, at de lærer norsk.
De lærere, som forstaar finsk eller kvænsk, faar i Tromsø
amt bidrag af finnefondet.
Det er i Balsfjorden 1 lærer, i Lyngen 2, i Sørfjorden 1 og
i Nordreisen 2.
I Balsfjorden er det Laksvatn skolekreds, der bruger finsk
som hjælpesprog.
Lærerne i 7 distrikter i Nordreisen faar lønstillæg af finne
fomlet, fordi de kan kvænsk.
Af de 9 kredse benyttes nemlig kvænsk som hjælpesprog i
de fleste, saaledes i Sappens, Kjelderens, Røielvens, Lerbugtens,
Storslets og Kildals kredse.
I Lyngen benyttes finsk som hjælpesprog i Mandalens,
Olderdalens, Oksviks, Hattens, Lyngdalens, Storengs, Kilings, Sjursnes,
Lakselvens og Olderbakkens kredse.
De tre sidste kredse hører til Sørfjordens skolekommune.
Skjervø skolestyre antager, at finsk eller kvænsk ikke længere
trænges som hjælpesprog i Skjervø.
Det nordlandske kirke- og skolefond, hvis renter for en
del anvendes til skolevæsenet, var oprindelig et missionsfond.
Ved reskript af 19de april 1715 blev det paalagt det ved
instruks af 10de december 1714 oprettede missionskollegium for
hedningernes omvendelse i Ostindien ogsaa at sørge for finnernes
omvendelse i Fin- og Lappmarken, en virksomhed, der senere ved
reskript af 12te januar 1720 blev bestemt tillige at skulle
omfatte finlapperne i Nordland og videre ned i det Trondhjemske
distrikt . Til dette missionsværk henlagdes følgende indtægter:
Ved aabent brev af 20de november 1716, jfr. reskript af 4de
januar 1717, og kongelig resolution af 13de juni 1817, en afgift
af alle hoved- og annekskirker i landet stor henholdsvis 2 rdl.
og 1 rdl., hvilken afgift ifølge lov af 4de juni 1866 tildels er
bortfalden;
ved reskripterne af 27de november 1716, 5te september 1718,
18de september 1719 og 12te januar 1720: de nordlandske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
