Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
TROMSO AMT.
jernalderen er da de tre—fire aarhundreder, der gaar nærmest
forud for vikingeperioden. Ældre jernalders fund kjendes fra
Hundstad i Kvæfjord, Vaskinn, Bessebostad og Erikstad i
Trondenes, Hela og Ostnes i Bjarkø, Lekangen og Stangnes i Tranø, og et
tvilsomt fra Vannereid i Helgø. Fundene er korsformede
bøile-spænder af bronce; flere af dem ender i et dyrehoved.
Urner af brændt ler samt bæltestene af hvid kvarts.
Kamme af ben samt pincetter af bronce; vaaben og redskaber
af jern er yderst sjeldne. Desuden forekommer enkeltvis perler
af glas samt haandsneldhjul, dels af brændt ler og dels af kleber.
.Sagerne er som regel fundne i gravhauge sammen med ben af
ubrændte lig.
Runeindskrifter fra denne periode kjendes ikke, heller ikke
fund af guld- eller sølvsager. Naar der hos Kraft berettes om
en runesten, som skal have staaet ved Burøsund i Karlsø, saa
beror dette vistnok paa en forveksling med en finsk offersten.
Paa flere steder i det nordlige Norge kaldte man nemlig tidligere
finnernes foregivne trolddomskunst runeri ligesom ogsaa alt,
som stod i forbindelse med finsk overtro og afgudiske ceremonier.
Ældre jernalders fund forekommer fra 5 af amtets 22
herreder. (Kvæfjord, Trondenes, Bjarkø, Tranø samt maaske Helgø .
Den yngre jernalder. Dette tidsrum regnes almindelig fra
omkring aar 800 til kristendommens indførelse. Landets
sydligere egne træder paa denne tid delvis frem i historiens lys,
medens der fra de fjerne nordlige landsdele kun sjelden findes
historiske optegnelser fra denne tid. Af og til findes dog en
undtagelse. Nordmanden Othar, der boede i det nuværende
Tromsø amt, forlod sit fædreland — maaske af misnøie med
Harald Haarfagres strenge regimente — og drog til England, hvor
han gav kong Alfred oplysninger, der senere er omtalte under
afsnittet om amtets historie og af værd for kjendskabet til Norges
nordlige landskaber i det niende aarhundrede. Omtrent samtidig
med ham forlod en bjarkøing landet og blev landnamsmand paa
Island. Amtet maa allerede dengang have været forholdsvis godt
befolket. En stor del af gaardene i amtets sydlige del har da
været ryddet og beboet, medens befolkningen i det nordlige vel
har været faatalligere og i det væsentligste indskrænket til
heldigt liggende pladse paa øerne. De indre fjordes bredder samt
de nu beboede dalfører blev derimod, ligesom det for det meste
ogsaa var tilfældet i det söndenfor liggende naboamt, først
ryddede og opdyrkede i senere tider; saaledes Malangen i det
trettende aarhundrede og Balsfjordens største del forst i det 17de
og 18de aarhundrede. Med andre fjorde er det vel gaaet paa
samme maade; herfra undtages de større fjordbygder som
Kvæfjord samt kysterne omkring Vaagsfjord og Solbergfjord. Bjarkø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
