Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
med omliggende øer og Kvæfjord og Trondenes paa Hinnøen samt
den fra Senjenøen mellem Vaagsfjord og Solbergfjord liggende
halvø Stanglandet har vistnok været forholdsvis tæt befolkede,
og den første rydning af de fleste gaarde i disse herreder falder
vistnok fra tiden for og nærmest efter vikingeperiodens begyndelse.
Kvæfjordens fortsættelse, Gullesfjorden, er derimod bebygget
senere. Betingelserne for at fæste bo var paa flere steder inden
amtet særdeles gunstige: ved kysten det fiskerige hav, store øer,
bevoksede med skog, men vel skikkede til oprydning, gode
beites-marker for fæet, gode kornjorder, saa at man i begyndelsen
af det ellevte aarhundrede ikke paa de større gaarde behøvede
at indføre korn fra sydligere distrikter, naar ikke uaar
indtraf; der var ligeledes nogen furuskog, saa at det væsentligste
bygningstømmer ikke behovede at hentes langveisfra; de store fjorde
var rige paa forskjellig slags fisk; holmer og mindre øer havde
godt sælveide, æg- og dunvær. Paa nogle kyststrækninger har
bebyggelsen været sparsommere, saaledes paa Senjenoens yderside,
hvor man vistnok havde let adgang til det fiskerige hav; men
de steile forbjerge mod det barske og vilde hav, fjorde med steile
kyster aabne mod havet uden øer og holmer i fjordmundingen
har ikke indbudt oldtidens folk til at fæste bo der i storre antal,
saalænge landet ikke var for stærkt optaget i de for bebyggelse
gunstigere egne.
De oldfund, som tilhorer denne periode, er i det hele taget
lig oldfundene fra de andre landsdele fra samme tidsrum. Det
er saavel vaaben og redskaber som smykkesager. De fleste er
gravfund og hidhører fra gravhauger, der ved jordrydning er
udkastede.
Et par storre sølvfund fra slutten af dette tidsrum tilhorer
ikke gravfundene, men bliver at henføre til depotfund. Det ene
hidrører fra Fiatvold ved Pollen i Lyngen og er: 2 store
hals-ringe af sølv, den ene bestaaende af 10 sammensnoede fine
stænger, hvis ender er fæstede til hager, hvorved ringen kan lukkes;
den anden har 4 sammenflettede stænger; et firbladet
hænge-smykke samt en spænde og en ring af en enkelt stang. Det
andet større sølvfund gjordes paa Hauko i Skjervø sogn og bestod
af følgende sager: en stor halsring af snoede sølvtraade, kjæde
med vedhængende krucifikslignende menneskefigur, en ørenring
og to hængesmykker med vedhængende mynter, der havde
indskrifter fra de engelske konger Knuts og Æthelreds tider.
Af broncespænder forekommer ofte de saakaldte skaalformede
spænder i gravfundene. Til Tromsø musæum er der fra amtet
indkommen 15 stykker; flere af dem er smukt forarbeidede af
dobbelte plader, hvoraf den øverste med gjennembrudt arbeide.
De forekommer saa langt nord som i Tromsøsundet herred, hvor
36 — Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
