Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOKHISTORIE.
565
Senere flyttedes landskabets grændser længere mod nord op
mod det nuværende Finmarken.
Amtets sydligste del, de gamles Amd, der bestod af det
nordlige af Hinne samt maaske ogsaa Andøen, omtales i landets
ældste historie. Allerede i sagnhistorien nævnes i Heimskringla
kong Gobgestr paa Amd, der døde af et fald fra hesten Hrafn,
som han havde faaet sendt fra den svenske konge ASils. I
Harald Haarfagres tid udvandrede Tore Tussasprænger fra Amd og
bosatte sig paa Island, hvor han tog bopæl i Eyafjorden. Misnøie
med kong Haralds jarl, Haakon Grjotgardssøn, drev ham bort
og ud til hin ø, hvor saa mange nordmænd i hin tid fandt et
fristed.
Fra amtets mest bekjendte gaard Bjarkø drog samtidig Oiar
Bekk til Island. Han var søn af Karl i Bjarkø, og var bleven
dømt utlæg for drabet paa Tore Svarte. Han drog afsted med
vikingen Ulv og bosatte sig mellem Skagafjord og Eyafjord.
De vigtigste ældste historiske oplysninger om den
landstræk-niiig, som nu er Tromsø amt, tindes vel i den korte
reisebeskrivelse, som kong Alfred den store (død 901) har indskudt i den
latinske oversættelse af Orosiurfs verdenshistorie.
Hos den latinske historieskriver Orosius var de nordlige
landes geografi daarlig eller slet ikke behandlet. Derfor indskjød
Alfred 2 stykker, som lian havde fra sine samtidiges beretninger.
Hjemmelsmand for den af disse var Othar (Ohthere). Hans
hjemsted var sandsynligvis straks søndenfor Malangen i det lange
sund mellem Senjen og fastlandet, hvor der er ganske store gaarde
paa begge sider. Paa en af disse i Lenviken sogn antages Othar
at have boet.
Othar (Ohthere) fortalte sin herre, kong Alfred, at han boede
nordligst af alle nordmænd. Han sagde, han boede i det land,
som ligger i nord ved Vesterhavet; men landet strakte sig meget
langt nordefter derfra og var ganske øde med undtagelse af, at
finnerne hist og lier havde spredt tilhold for at jage om vinteren
og fiske om sommeren.
Han sagde, at han engang selv vilde undersøge, hvor langt
landet strakte sig mod nord, og om der boede noget menneske
nordenfor den øde strækning. Han for derfor nordefter langs
havet; i tre dage havde han stedse den øde strækning til
styrbord og havet til bagbord. Da var han kommen saa langt nord,
at hvalfangerne ei pleiede at fare længere. Men han fortsatte
sin vei fremdeles nordefter saa langt, som han kunde seile i andre
tre dage. Da bøiede havet mod øst, eller ogsaa løb der en stor
havbugt ind — hvilken af delene vidste han ikke; kun vidste
han, at han der maatte oppebie vestlig eller lidt nordlig vind, og at
han seilede derfra østover langs landet saa langt, som han kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
