Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TliOMSO AMT
Hvide hav lige til floden Veleaga (Væli-joki, biflod til Umba .
Kanske den kareliske bebyggelse i 9de aarhundrede ikke er naaet
saa langt østover, men er stanset ved Kandalax, hvor den
naturlige grændse er mellem Karelstranden og Lappland.
Othar har ikke seilet tvers over det Hvide hav, men han har
opdaget denne havbugt og fulgt dens ubeboede kyster saa langt
mod vest, at han atter traf menneskelig bebyggelse, og beboerne
viste sig at være < bjarmer . Ved denne tid eller kort efter
tilegnede sig den norske konge herredomme over alle finner lige til
det Hvide hav. Derved kom Norge mod nordøst at grændse til
Bjarmeland, og derfor siges det f. eks. i Historia Norvegiæ, at
Haalogaland naaede til Bjarmeland; grændsen var et nes, som
kaldes Vægestav og vel maa søges ved det Hvide hav.
Indbyggerne i det nordlige Norge oppebar, som det sees af
Otliars beretning, en stor afgift af finnerne i form af dyreskind,
skibstaug, som var gjort af hvalroshud eller sælskind, fuglefjær
og hvalben.
Denne saakaldte finneskat gik senere over fra folket heroppe
og til kongen, som lod den indkræve ved en af sine
lændermænd i det nordlige af landet.
Aarsagen til Otliars reise til England tør maaske staa i
forbindelse med det misnoie, som dengang var herskende blandt de
norske stormænd med Harald Haarfagre og hans jarler.
Samtidig med Harald Haarfagres tog til det nordenfjeldske,
hvor den mægtige Haakon Grjotgardsson indgik forbund med
kongen, eller i alle fald, da de liaalogalandske liovdinger Bryvjuht
og Baard paa Torget blev kongens mænd, er hele det nordlige
Norge kommen under Haralds herredomme omkring aarene 86 H
—67. Da Harald delte riget mellem sine sonner, flk Erik
Blodoks foruden Nordmøre og Romsdalen tillige Haalogaland at
styre; og han foretog vel omkring 920 et tog til Finmarken og
Bjarmeland. Fra Haalogaland var ogsaa Eriks dronning, den
vakre og kloge, men rænkefulde Gunhild, om hvem det lied,
at hun var troldkyndig, og at hun var fostret hos tryllekyndige
finner.
Trolddom og overtro knytter sig til beretningerne fra
Finmarken. Allerede i de ældste historiske skrifter og af de gamle
love sees finnerne, eller de fra Finmarken, at staa høit i ry for
dygtighed i trolddomskunst. Om Gunhild heder det i Harald
Haarfagres saga, at Erik Blodokses mænd fandt i Finmarken i en
gamme en kvinde, som var vakrere end nogen de havde seet.
Hun sagde til dem, at hun hed Gunhild, og at hendes fader
boede paa Haalogaland og hed (hurr toti. Jeg har været her,
sagde hun, for at lære kunsten af to af de klogeste finner, som
er her i marken.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
