Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
567
eller ploie, ligger ved sjøen, og endda er det mangesteds meget
stenet; østenfor ligger vilde fjeldstrækninger oppe langs det
be-byggede land, og paa disse fjeldstrækninger bor finner. (On [>æm
moriim eardia]) Finnas).»
Professor G. Storm har fortolket denne Uthars reise saaledes:
Han reiste, som han selv siger, nordover» — det vil sige
mod nordøst —, han havde det øde land paa styrbord, og det
aabne hav paa bagbord, i tre dage; da var han kommen saa
langt nord som hvaljægerne pleier. Derpaa seilede han fremdeles
mod nord (d. e. nordøst) saa langt, som han kunde seile i andre
tre dage. Her bøiede landet ret mod øst — eller havet gik
ind i landet (o: dannede en havbugt), han vidste ikke hvilket;
det alene vidste han, at han her maatte bie paa vestlig eller
nordvestlig vind for at seile videre. Uthar har efter dette
passeret det nordligste kystpunkt, altsaa nordsiden af Magero, og
han er den første mand, om hvem det kan siges, at han har
passeret Nordkap; udenfor her har han maattet ligge og ventet
paa forandring i vindens retning.
Han kom til en stor aa oppe i landet, og de drog op i aaen,
thi de turde ikke seile videre (forbi aaen) for ufred, da landet
var bebygget paa den anden (fjernere) side af aaen». Othar
seilede videre mod øst og nordost, og saa mod syd langs den
sydlige kyst af den lapplandske halvø, ikke som det oftest siges,
tvers over det Hvide hav, og op i Dvina. «Han havde ikke før
truffet bebygget land, siden han for fra sit eget land, men hele
tiden havde han paa styrbord havt det øde land — undtagen
forsaavidt der fandtes (omstreifende) fiskere og veidemænd
(fugle-og dyrjægere), og de var allesammen finner; men paa bagbord
havde han kun havt det aabne hav. Bjarmerne havde bebygget
sit land vel, men did vovede de ikke at komme; derimod var
terfinnernes land ganske øde, undtagen hvor jægere og fiskere
dvælede. Efter dette har Othar seilet ruudt en stor ubeboet
halvø mod nord, øst og syd, — det vil sige mod nordøst,
sydøst og sydvest — og han havde det «øde land paa høire
haand og det aabne hav paa venstre; han er endelig kommet
langs dette land til en stor elv, paa hvis fjernere bred han atter
fandt beboet land; denne store elv skillede mellem terfinner og
bjarmer. Terfinnerne er de finner eller lapper, som holder til i
Ter eller Turja, Lappland. Den store aa, som skiller terfinner fra
bjarmer, maa søges i den sydvestlige del af Lappland; bjarmerne
er den folkestamme, som boede i sydvest for terfinnerne, nemlig
østkarelerne paa vestsiden af det Hvide hav. I det 15de og 16de
aarhundrede naaede den kareliske beboelse til floden Varzuga, og
det norske skattedistrikt stansede ved denne flod; i det 14de
aarhundrede naaede den norske konges skattekrævere langs det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
