- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
572

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

572

TROMSO AMT.

Kvalø og Ringvasø. Brødrene betænkte sig paa at slaa lag med
Tore, som havde saa mange folk; men Tore overvandt deres
betænkeligheder ved forsikringen om, at det bare var godt at være
mandstærke paa en saa vovsom færd.

De seilede sammen langs Finmarkens kyster til Gandvik og
tvers over denne til Dvinas munding, derfra opad denne til
Kjøb-staden — vistnok den samme, som russerne senere kaldte
Chol-mogöri, længere oppe ved floden end Arkangel (der først blev
anlagt i 1572). Indkjøbet bestod af pelsvarer (bæver, sobel og
«graavare» o: ekornskind). Da kjøbstevnen var forbi, seilede
nordmændene ned ad Dvina tilhavs, men kunde da ikke lade
være at herje paa kysten. De trængte ind i en skog, hvor de
vidste, at der var en gravhaug og en helligdom for bjarmernes
gud (Jömali), og dette blev udplynret, navnlig for guldsmykker.
Navnet Jömali er regelret karelisk, i Finland heder endnu gud
Jümala, medens finnerne udtaler ordet Ibmel. Paa hjemveien blev
nordmændene uenige om byttet. Da de havde seilet over
Gandvik, lagde de en aften til ved nogle øer og biede paa strømfaldet ,
thi der var en stor malstrøm . Denne malstrøm omtales ogsaa
ved en senere Bjarmelandsfærd, og stedet kaldes Straumneskinn, eller
i en optegnelse fra c. 1700 Ø.sfkinn (i modsætning til A’w/kiun,
nu Nordkyn). Af russiske kilder vides, at denne malstrøm var
ved forbjerget Sviatoinos (det hellige nes). Her krævede Tore
Hund sin del af byttet, som han mente burde være større end
fællernes, da han havde beskyttet dem (ved trolddomskunster).
Det kom ikke til nogen endelig afgjørelse, og de to hirdmænd
seilede videre fra ham. Men senere landede begge parter ved
Geirsvær (Gjesvær udenfor Magerø), som kaldes det første
brvgge-leie paa veien fra Bjarmeland , — altsaa var en bekjendt havn;
her dræbte Tore Karle med spydet Selshevner.

Tore Hund forfulgte saa hans broder Gunnstein indtil
Lenviken mellem Malangen og Gisund, hvor Gunnstein lob sit fartøi
paa land og frelste sig ved at flygte ind til en kvinde, som
hjalp ham ved troldkunster. Tore tog alt det gods, som var paa
Gunnsteins skib, huggede saa hul paa fartøiet og sænkede det
ned ude paa fjorden. Men Gunnstein kom ud paa høsten
til kong Olav og fortalte om Bjarmelandstoget, der løb saa
uheldig af.

Den bod, som fordredes for drabet paa kongens hirdmand,
Karle, mandeboden til dennes frænder, samt erstatningen for
skibsranet i Lenviken beløb sig i alt til 30 mark guld, og desuden
et halssmykke, som Tore havde taget af bjarmernes gudebillede.
Kongens lendermand Finn Arnessm truede Tore til at gaa ind
paa denne fordring, da de modtes ved et ledingsstevne i
Vaagen i Lofoten. Tore bar sig ilde for den store mulkt og udre-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free