Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
573
dede tilslut henved en tredjedel af det forlangte. Men da Finn
sagde: Du kan betale resten siden, svarede Tore:
Det kan være godt, Finn, vi nu skilles; men vær du sikker
paa, at jeg skal betale min gjæld til kongen saaledes, at
hverken han eller du skal linde betalingen for liden.
Derpaa satte han ud Vestfjorden og for tilhavs med kursen
til England, hvor han blev vel modtagen af Knut den mægtige.
Han havde taget med mange kostbare varer paa denne færd.
Siden fulgte han kong Knut paa det krigstog, som denne
foretog mod de forbundne konger, Olav i Norge og Anund Jakob
i Sverige. Senere, da Knut var konge i Norge, blev Tore Hund
hans lendermand og fik hele det nordlige Haalogaland, det
nuværende Tromsø amt og vel ogsaa det nordligste af Nordlands
amt, at styre og desuden finnefærden, der paa den tid indbragte
indehaveren meget.
Da kong Olav vendte tilbage fra sit ophold i Gardarike, og
rygtet om hans atterkomme naaede op til Nordland, drog Tore
Hund afsted allerede om vaaren til Nidaros. Nordlands anden
lendermand Haarek af Tjota stevnede ligeledes did paa samme
tid; begge var høvdinger for den i Nordland opbudte krigsstyrke,
og begge havde et gammelt mellemværende at opgjore med kongen.
Paa Stiklestad gik Tore Hund frem foran bondehæren,
omgivet af flere af sine stærke huskarle, der ligesom han selv var
iført renskindskofter, om hvilke der blev troet, at jern ikke bed
paa dem, da finnernes trolddomskunster hindrede det. En
tæt-haaret renskindskofte med det laadne vendt ud og godt tørret,
hugger inan heller ikke i vor tid saa let igjennem, selv om
klingen er nok saa skarp. Tore bar spydet Selshevner i haanden.
Han mødtes med kongen, som hug til ham over skuldrene, men
sværdet bed ikke, og det var som støv rog af koften. Tore hug
til kongen, og de skiftede nogle hug; men kongens sværd bed ikke,
hvor det traf renskindspelsen; dog blev Tore saaret i haanden.
Kongen sagde til Bjørn Stallar: Slaa du hunden, som ikke jern
bider paa. Bjørn vendte øksen om i haanden og gav Tore et slag
med øksehammeren, som ramte ham saa haardt, at han ravede.
Da ståk Tore spydet igjennem Björn Stallar og gav ham saar.
Da sagde Tore: Saaledes jager vi bjørn.
Kong Olav havde imidlertid i striden med Torstein
Knarre-smed faaet et svært saar over knæet. Tore Hund ståk da til
ham med spydet Selshevner, og stikket gik ind under kongens
ringbrynje og trængte ind i underlivet. Tore Hund tog saaledes
den hevn, som Sigrid Skjalgsdatter paa Trondenes havde forlangt.
Efter Stiklestadslaget synes Tore ikke længere at være den
samme som for. Han var med paa at bringe rygtet ud om
kongens hellighed. Han fortalte siden, at et saar, Olav havde givet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
