Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
577
I Haakon Haakonssons tid begyndte kareler og russiske
skattekrævere at trænge ind i det norske landskab Finmarken.
Trygt havde det vel ikke nogensinde været deroppe paa grændse
fjeldene; men fra nu af begynder en række af roverske indfald.
Omkring 1250 trængte russere og kareler ind over grændsen,
dræbte folk og rovede gods. Kongens sysselmænd gav lige for
lige. Den russiske konge Alexander sendte da et gesandtskab
til kongen for at faa ende paa stridighederne, og fred sluttedes
mellem rigerne i 1251.
Under Magnus Lagabøter trængte karelerne i forening med
kvænerne ind i det nordlige Haalogaland (nu Tromsø amt) og
herjede der. 127(t overfaldt de paa grændsefjeldene kongens
sysselmand Torbjørn Skene, fangede ham selv og dræbte 35 af hans
mænd. Maaske var han oppe paa fjeldene for at opkræve
finne-skatten. Senere berettes ikke om noget nyt indfald før i 1302,
da karelerne atter kom ind over grændsen paa tyvstog. Kong
Haakon den 5te sendte en af sine høvdinger At/mund Unge Dans
mod dem med en hær, saa de ikke fik sætte sig fast i landet.
Nyt indfald skede da ikke før i 1316, da karelerne trængte ind
i Haalogaland og dræbte mange folk. De hidtil omtalte indfald
har neppe strakt sig søndenfor Tromsø, men gjaldt kun det
egentlige Finmarken og strækningen nord for Tromsø. Karelerne
synes at have havt støtte hos fyrsterne i Novgorod, hvor man
mod øst plagedes og trykkedes af mongolerne og derfor stræbte
at tage sin mon igjen mod vest i det norske skatteland
Finmarken og tilgrændsende landsdele.
Kong Haakon søgte at hjælpe finnerne i det nordlige Norge.
I en forordning af 1313, om finnerne i Haalogaland, nævnes der,
hvordan de paa flere maader forurettedes. Finner var vel
dengang som lige ned til vore dage bosat inderst i flere af fjordene
i Nordland, især i det nuværende Tromsø amt. Kongen paalagde
saavel sine som erkebispens embedsmænd (aarmænd) at handle
skaansomt med finner; de skulde ikke med vrange ord afpresse
dem gaver og ikke øve vold og tryk mod dem, hvis de ikke vilde
udsætte sig for at idømmes streng st.raf. Kongen lovede
endvidere de finner, som modtager kristendommen, visse lettelser i
20 aar. Kongen gav love sigtende til at ophjælpe finnernes
fortrykte kaar; den norske kirkes daværende primas, erkebiskop
Jørund drog op igjennem Finmarken og indviede kirken paa
Vardø i 1307.
Af mægtige høvdinger under denne konge samt lians
forgjænger nævnes i det nordlige Haalogaland brødrene Vidkunn
og Bjarne Erlingssønner fra Bjarkø. Bjarne Erlingsson var ved
giftermaal kommen i besiddelse af Gisko paa Søndmør samt det
store jordegods, som horte gaarden til. Som medlem af kongens
37 — Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
