Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
TROMSO AMT.
raad under Erik Magnussøns ungdom, som lendermand og gesandt
viste han stor klogskab. I sit testamente betænkte han kirken
paa sine fædres ættegaard Bjarkø med gaver. Han døde 1313
og synes oftest at have opholdt sig ved hoffet og forøvrigt paa Giskø,
medens broderen Vidkunn, der var ridder og senere baron, mest
har opholdt sig paa Bjarkø, naar ikke hans pligter som
kongens haandgangne mand fordrede hans nærværelse andetsted.
Da han døde 1302, blev sønnen Erling vistnok den rigeste og
mægtigste mand i den gamle Arnmødlinge- og Bjarkø-æt.
Foruden Bjarkø med tilliggende gods arvede han ved farbroderen
Bjarnes død det store Giskøgods og med sin hustru Elin
Tores-datter og efter sin moder store rigdomme og meget jordegods.
Han var Norges rigsforstander under Magnus Erikssons
mindre-aarighed og senere denne konges betroede mand. Hans
vaaben-mærke, en opreiststaaende guldløve med et tilbageliggende
guldskaftet sværd i forlabberne er billede paa hans rigdom og magt.
Medens tidligere stridigheder paa grændsen i det nordlige
Norge kun havde været førte i det egentlige Finmarken og det
nordligste af Tromsø amt, trængte i 1323 russerne frem lige til
Bjarkø, som de plyndrede og brændte. Eieren Erling
Vidkunns-søn, der som kongens drotsete var fraværende under feiden,
henvendte sig til paven om hjælp og traf andre foranstaltninger for
at værne om landet. Fiendtlighederne gjaldt vistnok først og
fremst Sverige, der i lang tid havde havt ufred med Rusland
og nu havde samme konge som Norge. Sverige sluttede fred
allerede 1323, og der kom snart ogsaa fred istand (1326) med
nordmændene; i en af fredsartiklerne overlader russerne til Norges
konge «at dele, som han vilde, efter sin samvittighed,» naar der
kom sendebud til ham fra Novgorod. Freden blev sluttet paa
10 aar. 1338 var der atter uroligheder, saa at russernes fyrste
sendte gesandter til Norges konge og sluttede fred med ham i
1339. Aarsagen til urolighederne skal have været den, at
svenskerne havde hjulpet karelerne til at angribe russerne. I
freds-vilkaarene siger russerne derfor om karelerne: Naar vore
kareler løber til eder, saa bank dem eller hæng dem; det samme vil
vi gjøre med eders, da der ei burde være uenighed mellem os.
De, som er døbte til vor tro, vil vi ei udlevere; men de er kun
faa, og de maa gjerne blive hjemsøgte af Guds vrede. > I denne
feide eller noget længere ud i aarhundredet brændte karelerne
op præstegaarden i Lenviken.
Nogle aar efter gjorde den daværende norsk-svenske konge
indfald i Rusland og var i begyndelsen heldig nok til at
underlægge sig fæstningen Nøteborg med omliggende land. Men da
han ud paa hosten drog tilbage, tog russerne det erobrede tilbage og
trængte i 1349 over grændsen ind i Norge, hvor de herjede lige til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
