Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
581
Sigurds-søn, er vel den storste jorelegodseier, som nogensinde har
levet i Norge. Han døde ugift i 1476, og i 1490 blev hans store
eiendomme delt i tre ligestore lodder mellem flere nærmere eller
fjernere slegtninger. Jordegodset bestod af større eller mindre
gaardkomplekser paa alle kanter af landet, selv ude paa
Shetlandsøerne eiede han talrige gaarde. Her skal kun nævnes de
fleste af dem, som laa i Tromsø amt, og som sikkerligen er komne
fra den gamle Bjarkø-æt, som de vistnok har tilhørt i lange tider.
I det nuværende Bjarkø herred: Øvregaarden og
Nedre-gaarden i Bjarko, ættens gamle herresæde. Leirvaag, Krotø,
Slagstad og Steine.
I Trondenes herred : Sandtorv.
I Berg herred:
Berg med tilliggende øer; Ørja, Holmenvær, Kjerringvik,
Teistevik, Mefjord, Trælen og Hopen samt Ballesvik. Desuden al
landslod i Torskenfjord, Gryllefjord og Øifjord.
I Kvæfjord herred: Hundstad samt to gaarde i Astafjorden.
Flere af disse gaarde har nu mange opsiddere, og mange af dem
er gode fiskevær.
Godsets nye eiere kom ikke til at tage bopæl deroppe, og
flere af dem saa vel aldrig den jord, som de eiede, og hvoraf de
oppebar indtægterne. lugen i amtet hjemmehørende mand flk i
de følgende tider noget at gjöre med ledelsen af distriktets
anliggender. Under navn af Tromsø len og Senjens len
bortforpagtedes det til adelige personer, som aldrig satte sin fod i det
elistrikt, cle flk at styre; men indtægterne inelkrævedes ikke
sje>lelen meel unødvendig strenghed. Ofte var elet i det følgende
aarhundrede danske, som forlenedes meel distriktet, af og til
norske.
Troels ele hyppige ødelæggende herjinger i elet fjortende og
i første halvdel af elet femtende aarhundrede synes befolkningen
at have været forholelsvis tæt, ialfald i amtets ydre kystegne. Af
skatteregnskaberne paa Bergenhus for 1521 sees flere steder paa
Senjenøens yderside samt Hoja i Hillesø sogn og Vannoen i Karlsø
at have havt mange beboere. Sandvær i Tromsøsundet, nu
ubeboet, havde elengang flere opsiddere. Henimod aarhundredets slutning
var der paa Senjenøens ydersiele 6 kirker med tre præster, i vor
tid kun to kirker med en præst ; paa Vannøen i Karlsø var
samtidig 3 kirker, nu ingen. Paa Sandøen i det nuværende
Tromsø-sunelet var ogsaa kirke i Melvik, nn ingen. Fisket skal elengang
have slaaet særdeles godt til ved amtets kyster. Et vidnesbyrd
om den talrige fiskerbefolkning, som dengang- maa have drevet
sin næringsvei der, er ele talrige baadstøer, som forekommer i
hundredevis i Gryllefjord og Torsken samt andre steder paa
Senjenøens yderside.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
