Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
THOMSO AMT.
i Nordland eller Finmarken, men skyndte sig oftest tilbage over
grændsen, inden mandskab kunde opbydes.
Til disse urolige tider kan maaske nogle befæstningsanlæg
inden amtet henfores. Det saakaldte Slottet ved Gansaasbotn
i Trondenes skal ifolge sagnet være opfort som værn mod
russiske røvere. Det ligger tæt ved sjøen paa en berghøide, der paa
den ene kant styrter steilt ned mod sjøen, har paa de andre bratte
skraaninger, medens en side helder svagt. Ovenpaa plataaet er
levninger af mure samt dybe huller som efter kjeldere og brønde.
Videre er der paa muren om Trondenes kirkegaard rester af
to taarne i omtrent 14 meters afstand fra hverandre paa kirkens
østside. Taarnene er firkantede med trapper indvendig, og
stenene har været sammenføiede med kalk. Muren mellem dem
saavel som det nærmeste parti af kirkegaardsmuren er udvendig
c,a. 2 meter høi. Det siges, at de har tjent som vagttaarn mod
fiendtlige overfald.
Paa flere steder især i den nordlige del af amtet samt i
Finmarken er der talrige sagn om disse røverier. Men
mange er vandresagn, og det samme sagn er knyttet til flere
forskjellige steder. Man faar derfor snart en mistanke om, at
plyndringen ikke kan være udfort paa alle de steder, hvorom
sagnet fortæller. Naar banderne saaledes gjentagne gange kunde
trænge ind i landet uden at møde større modstand, saa tor dette
vel for en del hidrøre fra, at de mest anseede mænd blandt den
slægt, som heroppe indehavde førerstillingen, Bjarkøætten, mere
og mere droges sydover med sine interesser, og knyttedes til
kongehuset samt til mægtige ætter i det sydlige af landet.
Kongerne var for langt borte eller for stærkt optagne paa andre
kanter til at kunne sætte en bom for uvæsenet. At holde vagt
langs den udstrakte grændse, der heller ikke var sikkert bestemt
landene imellem, var ikke muligt i de tyndt befolkede distrikter,
hvis da ikke befolkningen skulde komme til at ligge ude i orlog
baade vinter og sommer, som der klages over i brevet til kong
Erik.
Af erkebiskopen Aslak Bolts jordebog fra den første halvdel
af det femtende aarhundrede sees erkebiskopstolen at have eiet
adskilligt jordegods især i amtets sydlige del.
Af Bjarkoætten synes ikke nogen at have havt bopæl paa
den gamle ættegaard i det femtende aarhundrede. Den
mandlige linje døde ud med Bjarne Erlingsson og hans fader Erling
Vidkunnssøn i aarene 1354 og 1355. Fra den sidstes døtre, der
blev indgiftede i Norges fornemste ætter, nedstammer flere af
landets kjendte mænd i det følgende aarhundrede. En af disse
var Sigurd Jonsson, der var drotsete under Kristoffer af Bayern
og tilhørte Sudrlieimsætten paa Romerike. Hans søn, junker Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
