Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
585
andet slags. Var nu fisken ikke lielt tor, naar den leveredes,
og det var vel ofte tilfældet, blev oppebørselsbetjenten nødt til
at tage adskillig overvægt for ikke at komme tilkort, naar fisken
efter flere maaneder afleveredes paa slottet i Bergen. I tiden
mellem modtagelsen hos den skattepligtige og afleveringen tørredes
tisken mere og mere og letnede selvfølgelig i vægt. Desuden
brugtes der paa slottet en vægt, som heller ikke var nøiagtig;
nogle paastod, at den var en halv vog for drøi ; dette var en
overdrivelse; men runde ti mærker i overvægt maatte den
ydelses-pligtige rykke ud med ved veininger i Bergen, og det maatte fogden
have for oie, hvis han ikke skulde lide for store tab. Desuden
var det skik, at kjoberen altid i handel og vandel baade da og
senere tog en vis overvægt, det saakaldte udørslag , af 4—10
mærker af tørfisken. Men tog nu baade fogden og lensherren
paa Bergenhus hver sin rundelige overvægt, flk den skattepligtige
svie for handelen. Der blev ogsaa hoilydte klager over dette
forhold, og et klagemaalsbrev blev udfærdiget paa Trondenes 24de april
1571 og underskrevet af 24 mand fra Nordland og Finmarken,
hvoraf følgende fra det nuværende Tromsø amt: Nils Olsen i
Breivik, Torger paa Kokenes, Mikel Torstensen paa G ry to og Oluf
Olson i Mefjord.
Först, klages der over, at de, naar de betaler sine skatter i
fisk, maa give stor overvægt til fogden og befalingsmanden, for
hver vog fisk en halv vog mere, 2 pund for en halv vog. Det
begyndte, siger de, for ti—tolv aar siden og er stadig bleven
værre, hvilket vi fattige almue tidt og ofte sligt bekjendt haver her
paa lagtinget og i Bergen for Eders naades befalingsmænd og
fuldmægtige, og kunde dog ingen besked og skaansel bekomme
herover.....Sammeledes, allernaadigste konge, naar vi kommer
til Bergen med vor fiskeskat, da handles der med os, fattige
almue, saare strengelig, saa naar vi hertil har betalt vor skibsskat
af vore skib og vore jagter og styrmændene deres hyre, da
eider paa slottet saa streng vægt, at to parter af vor fragt bliver
der udgivet, og vi knapt beholder en tredjepart igjen. Endvidere
klager de over, at de maatte give dem skjænk, som veiede fisken,
og den, som antegnede det, og siden slotsherren; gjorde de
ikke det, maatte de vente ti—7 op til 10 dage, før de flk
leveret. Endvidere klager de over, at «de maatte aflægge ed
paa, hvormeget de førte. Hvis de nu huskede feil, maatte de
enten hode mange penge, eller deres arme sjæl komme i stor
fare.
Der klagedes ogsaa over, at de ikke fik forsyne sig saaledes
i Bergen, at de kunde hjælpe den fattige, som ikke havde raad
at reise den lange vei. Over kjøbmændene førtes ligeledes
hoilydte klager. Tilslut beder de om, at kongen for Guds skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
