Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TliOMSO AMT
maa forhindre, at de ikke længer maatte lide og vederfares slig
ulovlig besværing og overvold .
I de følgende tider blev det noget bedre. Kristian den fjerdes
regjering udmærkede sig, som bekjendt, ved sin interesse for landets
nordlige egne.
I slutningen af det 1 tide aarhundrede var Sverige
fremkommen med fordringer ikke blot paa overhoihedsret over alle
finner baade i Norge og Sverige, men ogsaa paa selve landet
mellem Tvsfjorden i det nuværende Nordlands amt og Malangen
i Tromsø amt. Efter freden i Teusin, der sluttedes mellem Sverige
og Rusland 1595, gjorde den svenske konge paastand paa
landstrækningen mellem Malangen og Tysfjord, medens strækningen
nordenfor skulde tilhore den norske og svenske krone i forening.
Kraftige foranstaltninger blev gjort for at hindre svenske overgreb
i norsk Finmarken, hvorhen flere svenske fogder var afsendte; disse
blev snart udjagede, og Kalmarkrigen mellem 1611— i:>, der
afsluttedes ved freden i Knærod, gjorde for bestandig ende paa
de svenske fordringer paa den kant. Striden om disse nordlige
landsdele udkjæmpedes i landets sydligste egne og i Sverige. Der
gjordes, hvad gjøres kunde, for ogsaa paa anden maade at værne
om Norges ret. En af artiklerne i den knærodske fred indeholder
Sveriges fuldstændige afkald paa alt herredømme over finnerne
langs kysten fra Titisfjord (Tysfjorden) og til Varanger. Dog
blev en fuldstændig grændseregulering først færdig i 1751 mellem
Norge paa den ene side og Sverige med Finland paa den anden.
Den skandse med blokhus, som i anledning af feiden blev opfort
i Alten, blev senere nedlagt.
Med befolkningens oplysning stod det daarlig til, især i den
nordlige del af amtet. Tromso præstekald med underliggende
kirker stod i afhængighedsforhold til geistlige embedsmænd i
Trondhjem, og til disse gik en stor del af indtægterne; af denne
grund drog de geistlige, som kom hidop, og som i hin tid var
oplysningens bærere, snart efter sin ankomst atter hort.
I begyndelsen af det 17de aarhundrede lod der høilydte
klager fra og om Tromsø præstegjeld, som dengang strakte sig lige
fra Malangen til Finmarkens grændser. Noget bedre blev det,
da afhængighedsforholdet til Trondhjems præsteskab ophorte.
Men oplysningen var især blandt de der fastboende finner
overmaade liden, og først udover aarhundredets midte og i det
følgende tidsrum bliver der arbeidet kraftig paa at udbrede
kristendomskundskab blandt denne del af befolkningen.
Ved freden i Roskilde i 1658 blev som bekjendt Trondhjems
len afstaaet til Sverige. Nordland og Finmarken blev derved
skilte fra det øvrige land. Stiftets biskop, Bredal, forlod
Trondhjem og drog op til resterne af sit vidtløftige bispedømme, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
