Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
587
han bosatte sig paa Trondenes. Her arbeidede han ivrig paa
finnernes kristelige oplysning i den nordlige del af landet.
Den troppeafdeling, som fra de nordlige egne stilledes ved
Trondhjems lens gjenerobring, bestod af 300 soldater, som
an-fortes af Nordlands daværende lensherre, Preben von Ahnen. Ved
Storfosen forenede de sig med de bergenske soldater. Den samme
lensherre gjorde ogsaa under krigen gjennem Saltdalen et indfald
ind i Sverige, hvor han i Lappmarken ødelagde Nasafjeld bergværk.
Der var i sin tid udvundet ved dette bergværk adskilligt sølv og
bly; driften er senere ikke gjenoptaget.
Ved forordningerne af 1647 og 1757 blev nordlændingerne
lagte ind under sjøindrulleringen.
Handelen fra disse egne foregik dengang som tidligere med
Bergen, tildels ogsaa med Trondhjem, medens der i det 16de
aarhundrede ogsaa var kommen en del hollændere til disse kanter
af landet. Paa Andenes i Nordlands amt, Ingøen i Finmarken
samt i Malangen i Tromsø amt havde de et slags stoppepladse,
drev handel med indbyggerne, og begge parter fandt sig tjente
med forbindelsen. I Maalselven, der munder ud i Malangen,
drev de laksefangst, og gaarden Hollændernes ved elvens nedre
løb minder endnu om deres ophold her. Men handelsstanden i
Bergen fandt sine interesser truede ved den slags handel, og
hollænderne maatte fortrække.
Efter enevoldsmagtens indførelse i 1660 ansattes amtmænd
med bolig inden distriktet. Det ældre uvæsen, at større eller
mindre distrikter overlodes danske adelsmænd mod eller uden
aarlig afgift til kongen, faldt bort. I almindelighed ansattes før
en lensherre for Nordlandene med bopæl paa Bodo gaard eller
ogsaa paa Hernes i Bodin præstegjeld, en tid ogsaa paa Indyr i
Gildeskaal. Men da landsdelen udstykkedes i mindre len, som
i Tromsø len, Senjens len o. s. v., og hvert af disse smaalen
overlodes til en anden indehaver end lensherren, blev overtilsynet
meget mangelfuldt, og megen uorden og forvirring blev følgen af
udstykningssystemet. Før reformationen sees oftere nordmænd at
have havt forleningen, saaledes Bergens sidste katholske biskop
Olav, den i Norge indgiftede adelsmand Nils Lykke m. fl. Efter
reformationen derimod var det mest danske adelsmænd, der aldrig
besøgte sit len, men som lod sine fuldmægtige inddrive afgifter
og skatter ofte med unødvendig strenghed. Disse uheldige
forhold bedredes ved indforeisen af det nye styresæt.
Af Helgelands, Saltens, Lofotens, Vesteraalens og Andenes,
Senjens og Tromsø len oprettedes et amt, hvis overøvrighed,
amtmanden, i regelen boede i Saltens fogderi. Denne inddeling varede
til 1785.
Ved denne forandring kom indtægterne til at flyde lige ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
