Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOKHISTORIE.
589
folger, som i flere henseender virkede uheldig. Disse nordlige
egne blev saaledes betragtede som et slags forvisningssteder,
hvorhen folk sendtes, som havde forgaaet sig mod straffeloven,
men af kongelig naade blev skjænket livet og hendømte til de
nordlandske fiskeleier , som det hed. Den anskuelse havde
udviklet sig, at folk, paa hvem et eller andet var at udsætte, skulde
sendes didop, og de embedsmænd, som ansattes, var ofte folk,
som i disse nordlige egne skulde gjøre bod for en mindre vel
anvendt ungdomstid. Det skudsmaal, <■ ei ubekvem til et lidet
kald i Nordlandene , som gaves ved eksamen i Kjøbenhavn, er
betegnende for datidens anskuelse.
Denne ringeagt flk sit udtryk i landsloven. Ifølge Kristian
Vs lov, 6te bogs 13 kapitel, blev Nordlands og Finmarkens
fiskevær gjorte til forvisningssteder, hvor tyve og skjørlevnere kunde
sendes til arbeide paa fiskeleierne». Disse landsdeles vigtigste
steder, fiskeværene, flk ved dette lovbud og deraf senere
folgende bestemmelser en daarlig befolkning.
Til Finmarken sendtes dødsdømte forbrydere for der at
«peoplere landet, ikke blot fra Norge, men ogsaa fra Danmark.
Da der indløb klagemaal over det uvæsen, deportationen førte
med sig, erklærede landsstyrelsen, at Finmarken skal være fri for
de forviste, som havde været indbyggerne en trykkende byrde,
saa at det bliver landet en lettelse at fritages for slige folk .
Den samme forordning af 1784, som fritog Finmarken for
disse individer, bestemte imidlertid, at herefter skal disse sendes
til de nordlandske fiskevær , som vistnok ogsaa tidligere, men
ikke i den grad som Finmarken, var blevet benyttet som
for-visningssted for forbrydere.
Først i 1810 blev det ved en forordning bestemt, at
forbrydere skulde sone sin brøde i strafanstalterne og ikke paa de
nordlandske fiskevær.
Senjen og Tromsø fogderi, som i lang tid havde været
forenet med Nordlands amt, blev i 1787 lagt til Vardøhus amt eller
det egentlige Finmarken, og det hele fik nu navn af Finmarkens
amt, hvilket har bidraget til at forvirre de geografiske begreber
om det nordlige Norge. I Tromsø by fik amtmanden for
Finmarkens amt bopæl fra 1813; tidligere havde han boet i Alten.
Ved storthingsbeslutning af 1865 blev af Senjen og Tromsø
fogderi oprettet det nuværende Tromsø amt.
Bebygningen af Bardo og Maalselvdalen begyndte, som for
omtalt, i slutningen af forrige aarhundrede.
Amtets gamle inddeling i to præstegjeld, Trondenes
præstegjeld, som lige indtil 1731 laa under bispen i Trondhjem, og
Tromsø kald, der hørte til Trondhjems domkirkes sognepræst,
forandredes i det 17de og 18de aarhundrede. Medens flere kirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
