Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
TROMSO AMT.
siden reformationen er nedlagte ude ved kysten, er andre kirker
opførte inde i fjordbygder og dale, hvor der før ingen var.
1 1803 deltes det vidtløftige Trondhjems bispedomme i to
stifter, Trondhjems stift samt Nordlandene og Finmarken, der
først ved kgl. resi. af 1-Ide juni 184^> flk det nu brugelige officielle
navn Tromsø stift. Den første biskop i det nyoprettede
bispedømme var nordlændingen Mathias Bonsach Krogh, der boede
paa Belsvaag i Alstadhaug til sin dod i 1828. Hans eftermand,
biskop Kjerschow, boede i de förste aar af sin embedstid paa
gaarden Lob ved Bodø, men tog i 1832 fast bolig i Tromsø, hvor
hans eftermænd siden har boet.
Disse har været:
Daniel Juell fra 1849—1855.
Knud Gislesen til 1860.
Peter Essendrop til 1867.
Fredrik Hvoslef til 1876.
Jakob Smitt til 1885.
Johannes Skaar til 1892.
Peter Bockman.
Krigsaarene i begyndelsen af vort aarhundrede øvede en
hemmende indflydelse paa handel og næringsveie. Som paa mange
andre kanter maatte surrogater bruges for brød. Uaaret 1812,
der strakte sig over det hele land, odelagde kornavlen, der
dengang og senere ikke var ubetydelig i amtets sydlige del. Dog
var vel neppe mangelen paa fødemidler saa følelig her som i flere
andre kystdistrikter, takket være russehandelen, hvorved endel
kornvarer tilførtes Tromsø by og distrikt (resi. af 15de nvbr. 1809 .
Regjeringen besørgede ogsaa i aarene 1810—12 ca. 90 000 tønder
korn indkjøbt for amtets magaziner. Handelen med Bergen
kunde kun drives med stort besvær, thi udenfor Stadt laa
engelske krydsere, som kaprede mangen nordlandsjægt, der
lastet med nødvendighedsartikler drog nordover til det fjerne
hjemsted.
Af krigerske affærer forefaldt her i 1812 den bekjendte
træfning paa Pølshavnen ved Tromsø, da en skonnert og en slup
samt et prisskib faldt i fiendens hænder.
Et kystværn var oprettet ved resi. af 1807 og nøiere bestemt
ved bekjendtgjørelse fra regjeringskommissionen s. a. Men noget
effektivt værn kunde det dog af forskjellige grunde ikke blive,
og ved ovennævnte batalje kunde det intet udrette.
Paa rigsforsamlingen paa Eidsvold var Finmarkens amt,
hvortil Tromsø amt dengang liørte, urepræsenteret. Til det første
overordentlige storthing i 1814 valgtes sognepræst Dreyer,
di-striktsanforer Jessen og gaardbruger Skjerret, men ingen af disse
naaede frem; den sidste rak paa reisen kun til Bodo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
