Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
TROMSØ AMT.
Toldbodgade fra toldboden, Nordre Toldbodgade fra lasarettet,
Værftsgaden fra værftet. Østligt for Værftsgadeii følger en
beplantet plads, som kaldes Fritjof Nansens plads, et nyt
parkanlæg fra 1896, nordenfor denne følger ved Strandgaden
Seminariet.
Den del af byen, som ligger vestenfor eller rettere
nordvestenfor Storgaden, er i det hele meget regelmæssig bebygget,
idet de længste gader gaar imod nord eller rettere imod li.n.o.,
medens tvergaderne er kortere og gaar stigende opad fra
Storgaden i vestlig eller rettere vestnordvestlig retning.
Parallelt med Storgaden gaar af bebyggede gader den 900
m. lange Grønnegade og ovenfor denne den 720 m. lange
Vestre-gade. En række tvergader stigende mod n.v., nemlig
Strandskillet, hvor posthuset ligger, Haakon dm gamles gade, Fredrik
Langes gade stigende opad imod Latinskolen, Amtmandsgaden, videre
Torvet med det nedenfor liggende fisketorv stigende opimod
Raadhuset; paa begge sider af raadhuset igjen gaar Søndre
Raad-husgade op forbi Brandvagten op til en ny skole og paa den anden
side Nordre Raadhusgade. Længer nord følger disse tvergader
Skankesmug et, Bispegaden, østligt for hvilken Sygehuset ligger i
Grønnegade, og endelig gaar Nordre Toldbodgade tvert over
Storgaden.
Gaders og fortougs renhold besørges af huseierne.
Gadelegemets vedligehold sker væsentlig ved stykkevis
ophugning og fornyelse af veidækket. De stærkest befærdede gader
trænger fornyelse hvert 5te aar, da- det forhaandenværende
puk-stensmateriale er lidet holdbart.
Byens gader var tidligere i en overmaade daarlig forfatning.
Kloakker og rendestene fandtes ikke. Hist udbredte sig en
mægtig sølepyt, altfor bred til at klares i et nok saa vældigt
hop; her randt en smaabæk ned mellem husene, førende med
sig søle og grus. Hist og her laa en stokende eller en
planke-stub, hvorpaa den gaaende voltigerede.
Mange aar gik hen, inden der anbragtes rendestene, som
dækkedes af trætrottoirer, der i de senere aartier er blevne afløste
af stensatte afløbsrender og hellebelægning. Til gadernes
istandsættelse og forbedring har brændevinssamlaget bidraget adskilligt.
Om byens forsyning med heller og sten. Som
bygningssten i Tromsø anvendes kalksten eller rettere en art grov
marmor, der forekommer i og ved byen. De bedre sorter heraf
anvendes til grundmure, kaimure, trapper etc. og viser sig at
være meget veirbestandige. Derimod er stenen for blød til at
taale slid og er derfor mindre tjenlig til brosten, puksten etc.
Der anvendes til ovennævnte brug udelukkende sten fra Tromsøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
