Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSØ BY.
9
Til fortovigsbelæg anvendes heller af kvartsitskifer, der
leveres i alle mulige dimensioner (fra skiferbrud i Skorpen) og
har vist sig meget skikkede til det nævnte øiemed.
Byens fortid. Tromsø har faaet kjobstadsrettigheder ved
anordning af 20de juni 1794, og er saaledes en by, som nu er
noget over hundrede aar. Nogen særlig gammel historie har den
saaledes ikke; men den ø, hvorpaa den ligger, nævnes i de
historiske overleveringer, om end først sent ned i middelalderen.
Det hele amt var i middelalderen meget sparsomt befolket.
Paa fjeldene og ved fjordene færdedes finner, som betalte skat
til den norske konge.
Haakon Haakonssøn den gamle lod, som omtalt, bygge den
første kirke i Trums.
Tidligere var Lenvikens kirke den nordligste.
Flygtninger fra Bj armeland, der trængtes haardt af
mongolerne, flk sig af Haakon anvist Malangenfjord til bopæl, hvor
de vistnok snart assimilerede sig med det herskende folk.
Tromsø kirke byggedes omkring midten af det 13de
aarhundrede, og et halvt aarhundrede senere, 1307, byggedes kirke
i Vardø. Der er sagt, at «kirken paa Tromsø kan ansees som
en moder for Finmarkens kirker».
I pavebrevet betegnes kirken som «ecclesia sanctce Mariæ de
Trums juxta paganos» (Den hellige Marias kirke i Troms nær
hedningerne). Kirken var og vedblev senere at være et af de
kongelige kapeller i Norge, hvoraf der var 14, og ved hvilke
kongen havde ret til at udnævne præsteskabet, medens præsterne
ved landets andre kirker ansattes af biskoperne. Denne ret
gjorde endnu kong Hans gjældende.
Paa et møde i Bergen 1486, hvor kong Hans var tilstede,
lod han for den norske kirkes daværende primas, erkebiskop
Gaute, der havde tiltaget sig retten at udnævne præster til kirken,
forelægge pavebrev, som beviste kongens patronatsret, og
erkebiskopen udstedte et aabent brev, hvori han erklærede kongens
patronatsret bevist, hvorfor han opgav samme med al rente og
rettighed, som der bør at ligge, med det forbehold, at «den præst,
som kongen kaldte, skulde være en duelig indenlands klerk, som
skulde være erkebiskopen i Nidaros lydig».
Tromsø præstegjeld indbefattede de nuværende Karlsø, Skjervø,
Tromøsundets, Lyngens og Balsfjordens præstegjeld med kirker i
Skjervø og Karlsø samt med de nu nedlagte kirker i Melvik i
Tromsøsundet og i Torsvaag, Vanvaag og Kvitnes paa Vannø i
Karlsø. I det sekstende aarhundrede henlagdes "hovedkirken paa
Tromsø med hele Tromsø præstegjeld som et vicepastorat under
provsten ved domkapitlet i Trondhjem, senere under sognepræsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
