Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
TROMSØ AMT.
til domkirken. Præsterne paa Tromsø maatte da afstaa til de
nævnte geistlige i Trondhjem en stor del af kaldets indtægter,
særlig fisketienden. Dette havde uheldige følger for
menighederne, og gjentagne gange førtes der klager over, at «kirkerne
og præstegaarden stod til nedfald». Præsterne «resignerede» fort
væk paa grund af de elendige indtægter, saa at «kirketjenesten blev
forsømt, børn døde uden daab, fattige syge uden sakrament» o. s. v.
Nogle aar senere, i 1638, blev Stods sognekald istedenfor
Tromsø tillagt domkirkens sognepræst, der havde indsendt en
forestilling om, at «de fattige præster i Tromsø præstegjeld maatte
faa nyde indtægterne af kaldet uden nogen afgift». Kirkens og
præstens indtægter angives i 1589 til landskyld af 28 voger
jordegods, 260 voger fisk om aaret, 13 kobber — kobbefangsten
paa øen Litlemægta ude ved havet i Tromsøsundets herred
hørte maaske allerede den gang og ialfald senere til Tromsøens
præst. Præstegaarden, paa hvis grund den nuværende by ligger,
kunde i hint tidsrum føde 16 melkekjør. Sognet, som dengang bestod
af de nuværende Tromsøsundets og Balsfjordens herreder, beboedes
ialt af 73 bønder, hvad der antagelig svarer til 365 indbyggere.
Af den i det trettende aarhundrede opførte trækirke er
intet tilbage, ligesom overhovedet mindesmærker fra
middelalderen mangler. Oldfund fra den arktiske stenalder og fra den
yngre jernalder viser imidlertid, at Tromsø allerede i den graa
oldtid har været bopæl for mennesker.
Fra Tromsøen nævnes en af provst Ole Audensen i 1712
opført kirke; paa dennes søndre side blev i 1750 opført et kors,
paa hvilket «provst Meyer lod sætte et taarn med spir, knap og
fløi». I 1763 lod provst Irgens tilbygge kirken et kors af samme
størrelse paa dens nordre side. Der stod ved kirken et
klokkehus med 2 klokker, og den ene af disse er formodentlig en liden
klokke, som tidligere har tilhørt Melviks kirke, nedlagt omkring
midten af forrige aarhundrede. Denne klokke tilhører slutningen
af middelalderen og hænger endnu i Tromsøsundets kirke og har
følgende indskrift: Jacobus. Johannis. de. Gcmpis. me. fedt †
Maria. anno. dni. M V c v i i i.
Sognepræsten oppebar lige til resol. af 23de juni 1836
kirkens tiende mod at holde kirken istand.
1 begyndelsen af dette aarhundrede blev en njr liden, mørk
og uanselig kirke opført; den blev nedtaget i 60-aarene. En ny
kirkegaard blev i 1839 indviet søndenfor byen og den gamle
begravelsesplads nedlagt. I begyndelsen af 50-aarene blev endelig
en ny kirkegaard anlagt oppe paa øen et godt stykke fra byen.
Fra midten af det 18de aarhundrede fremkom hyppig
forslag om anlæg af en by i Nordlandene, men forslagene fandt
modstand hos de bergenske kjøbmænd, som havde al handel paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
