Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSØ BY. 25
hvorhen vi skulde vende øine og ører, og reiste mellem skud og
flag halvt bedøvet og begeistret til Storsteinnes, hvor den fint
dannede sorenskriver Aas førte os ind i sin elskværdige familie.»
Von Buch omtaler strømmen i Tromsøsundet, og hvorledes man
styrer baaden, som om man reiste over en flod som Limmat ved
Zürich eller over Rlionen, men i sundet veksler strømmen efter
nogle timers forløb, saaledes at den gaar i modsat retning, med
samme fart ved flod og fjære.
«Over det trange sund tager Tromsø sig ret vakkert ud, og
det ligner virkelig en liden by. Thi der mangler ikke bygninger,
og nogle ret anselige huse ligger dels paa en liden haug, dels
langs stranden og falder derved med en gang i øinene. Hertil
kommer mange pakboder og brygger, som gaar ud i vandet, og
skibe paa havnen.
Intet sted paa vor reise vaktes forestillingen om livlig
handel i den grad som her. Dette indtryk taber sig ikke helt, naar
man kommer nærmere og ind i selve byen. Man kunde omtrent
sammenligne den med Egersund paa Jæderen. Kjøbmændene
Giæversx), Figenschous2) og Lorchs huse vilde, om de end er
af træ, selv i Trondhjem være en pryd. Toldboden midt paa
en halvø træder frem som en fæstning. Fogdens bolig paa
Hansjordnes afslutter det hele vakkert. —
Stedet ligger paa en liden ø, omtrent en halv mil lang,
midt i sundet mellem fastlandet og Kvalø.
Da veien fra Finmarken sydover gaar gjennem dette sund,
er det ikke til at undres over, at denne ø allerede i de tidligste
tider var beboet af nordmænd, ja, i et gammelt digt blir Tromsø
med Senjen endog kaldt for en af Norges vigtigste øer.
Dog var den næsten det nordligste sted, nordmændene
beboede, og ikke langt herfra kom man ind i Finmarken.
Derfor henlægger indbyggerne sydligere bergaanders og hekses
opholdssted til landet ovenfor Tromsø, — som disse altid henlægges
paa den anden side af lidet kjendte steder — ligesom grækerne
henlagde dem til Thule. —
Tromsø menighed hører til de største i det nordlige Norge.
I aaret 1801 bestod den af 3024 sjæle. Dog har fremdeles
hele dette præstegjeld kun en eneste kirke, og menigheden er
noget spredt i det indre af fjordene, paa Kvalø og paa de smaa
øer i havet.
Mange maa, naar de besøger kirken, reise 5 nordlandske
mil og mere; ofte henimod 12 tyske mil.
’) Nu slagter Bohnes gaard i Fredrik Langes gade.
2) Nu stiftamtmandsgaarden i Storgaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
