Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
TROMSØ AMT.
Denne strækning kan de ikke tilbagelægge paa én dag,
saameget mere, som sjøreiserne er afhængige af vind og veir. De
kommer derfor gjerne en eller flere dage før og blir maaske paa
Tromsø ogsaa en dag efter søndagen. Hver bonde har derfor bjrgget
sig en stue i nærheden af kirken, en eneste bjælkestue, som
kan rumme ham og hans familie i disse dage, og hvor der om
vinteren er ly mod kulden. Disse kirkestuer er vel hundrede
i tallet og staar uregelmæssig omkring paa den nye bys omraade
og giver denne et ret mærkeligt udseende.
Paa en søndag, som ikke nødvendig lægger beslag paa folk
for fiskeriets skyld, er alle disse smaa huse beboede. Unge og
gamle fylder de talrige gader, her træffer gamle bekjendte
hverandre, hist skaffer man sig nye, her blir der sluttet en handel,
der en kontrakt.
De unge mennesker sværmer og danser paa markerne, de
gamle samler sig om et lotteribord, eller fortæller om sit held
i fiskerierne med glasset i haanden.
Kirken er midtpunktet, ja næsten den eneste forbindelse
mellem disse langt fra hverandre boende mennesker.
Her, hvor folk kommer sammen, har ogsaa snart nogle
kjøbmænd nedsat sig, for bekvemmere at kunne kjøbe varer af
indbyggerne og afsætte sine; og sorenskriver og foged, de
kongelige embedsmænd, har af lignende grunde næsten altid boet i
nærheden.
Der var følgelig af sig selv opstaaet en slags by, i det
mindste nogle dage af ugen, og dette synes at have bevæget
regjeringen til netop at vælge Tromsø, da man 1787 for at
skaffe nyt liv besluttede anlæg af byer i Nordland og Finmarken.
Kjøbmænd flk tilladelse til at drive handel herfra direkte
med udlandet, og man lovede dem toldfrihed i 20 aar.
Haandværkere, saavel indenlandske som fremmede, skulde
have fri borgerret, være fri laugene, og flk det løfte for sine
svende, at de i alle danske byer skulde blive regnet for lige
med laugsvendene.
Personlig var de i 20 aar fri for skatter, som ikke byens
vedligeholdelse fordrede; de var fri for stempelskat og lignende.
Der lovedes en præmie af 2 rigsdaler aarlig for hver
com-mercelæst af skib paa 15 til 20 commercelæster, naar dette
tilhørte en borger selv, og overvintrede i en af Tromsø eller
Finmarkens havne; videre præmier for skibe, som vilde forsøge
hvalfangst ved Beeren Eiland, Jan Mayen eller Hoppens Eiland.
Der kom ogsaa virkelig nogle borgere og bosatte sig der.
Efter 13 aars forløb havde nogle og tyve personer faaet
borgerbrev, og deraf boede endnu i byen 13 handlende, 3 skomagere,
1 skrædder og 1 smed. Ialt maaske henimod .150 ^indbyggere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
