Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 TROMSØ AMT.
kveite 120 voger. Jordegodset, som senere er skilt fra kirken,
udgjorde i 1820 omkring 140 vog, og eies vel nu for det meste
af private. Saavel i reformationsaarhundredet som i det
nærmeste tidsrum klagedes der ofte over, at kirkerne i præstegjeldet
var i «daarlig forfatning», og flere gange maatte kongelige
forordninger udligne en ekstraskat paa stiftets øvrige kirker for at
komme nævnte kirker tilhjælp. Saaledes blev ved en kongelig
skrivelse af 1554 befalet, at alle nordlandske kirker, som dertil
var istand, skulde bidrage en eller en halv daler til
istandsættelsen af Trondenes kirke og dens annekskirker, som udi den
svenske feide var blevne meget forfaldne». 1601 udkom atter
en kongelig bestemmelse om, at alle kirker i Trondhjems stift,
som dengang strakte sig fra det sydligste af Søndmør til
Varanger, og hvortil de gamle norske provinser Jemteland og
Herjedalen i Sverige hørte, skulde komme kirkerne i Trondenes til hjælp
med 1 Vs daler, da «kirkerne der var meget brøstholdne og forfarne».
Den daværende biskop, Isak Grønbech, skulde modtage pengene og
paase deres rette anvendelse. I 1608 flk samme biskop en
alvorlig paamindelse fra kongen om at lade ovennævnte kirker
istandsætte, da «saadant ikke var skeet tilbørligt af den
nordlandske kontribution», og hvis ikke kongens befaling blev
efterkommet, skulde bispens «hustru og arvinger stande kirken
tilrette». Dette maa vel have frugtet; man hører intet om kirkerne
før i 1638, da befalingsmanden over de nordlandske lehn, den
danske adelsmand Frans Kaas til In dyn i Gildeskaal, flk paalæg
om at lade kirkerne i Nordland bidrage til reparation af Sands
kirke, som ingen indtægter havde; almuen fra Senjen havde
ansøgt kongen om saadan hjælp. Kaas’s eftermand, Knut
Steens-søn, flk ligeledes paalæg om at lade alle indkomster af de
nordlandske kirker komme kirkerne selv tilgode. De 14 kirker og
kapeller, som ifølge reformatsen hørte til Trondenes sognekald,
var følgende:
Trondenes kirke, hvor der skulde holdes gudstjeneste hver
søndag, havde en præst. Kapellet paa Nergaard paa Bjarkø nævnes ikke
i fortegnelsen over kirkerne og maa vel ikke have eksisteret
dengang; det omtales i slutningen af det 17de aarhundrede under
navn af Nedregaards kirke og blev, saavidt vides, nedlagt i forrige
aarhundrede. Sands kirke havde sin egen præst lige til 1813,
da blev den annekskirke til Trondenes. I de senere aar er dette
annekssogn atter blevet eget præstegjeld og dets kirke flyttet over
til Bjarkø. Ibbestad eller Astafjord, som det dengang kaldtes,
Tranø, Dyra og Lenvilcen havde tilsammen 4 kirker, som skulde
betjenes af 2 præster. Dette varede til 1731, da Ibbestad blev
skilt fra Trondenes for at udgjøre et frit kald. 1759 blev af
Tranø og üyrø sogne oj>rettet et eget præstegjeld med 2 kirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
