Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRONDF.N KS HKIIRED.
91
(Reisen annekskirke er først opført 1844), de var tidligere blevne
betjente af sognepræsterne paa Ibbestad eller deres kapellaner.
Lenviken, som siden 1731 havde tilhørt Ibbestad sognekald og var
bleven betjent af den personelle kapellan hos præsten paa
Ibbestad, blev i 1759 et eget kald med Hillesø som anneks. Hillesø
havde 1 kirke, som betjentes af 1 præst i slutningen af det 16de
aarhundrede. Kaldets indtægter maa have været saare
ubetydelige, og der fortælles ogsaa om en af præsterne der, at han næsten
uden klæder maatte udføre almindeligt arbeide for at opholde
livet. Paa Senjenøen var i ovennævnte tidsrum 6 kirker, som
betjentes af 3 præster; den østlige side af øen hørte dengang
ligesom nu til Sand, Tranø og Lenviken sogne. Den ene af disse
6 kirker stod i Mefjord; dens anneks var Berg, og disse 2 kirker
betjentes af 1 præst, som boede i Mefjord. Torskens kirke med
annekset Gryllefjord betjentes af 1 præst. I Øifjord var en kirke,
som tilligemed kirken paa Baltestad betjentes af en præst, men
senere havde præst sammen med Hillesø. Øifjord kirke blev
nedlagt før 1720, og kirken paa Baltestad omkring midten af
forrige aarhundrede. Mefjords kirke nedlagdes i 1809 og kirken
i Gryllefjord aaret efter. Af Senjenøens 6 kirker og 3
præstekald er nu kun 1 præstegjeld med 2 kirker tilbage. Man undres
over, at der i et saa tyndt befolket distrikt, som Senjens
yderside er, kan engang i tiden have været saa mange kirker med
flere præster. Men dette finder sin forklaring i de store fiskerier,
som i det 16de og 17de aarhundrede foregik paa Senjens
yderside ; til disse fiskevær strømmede en stor mængde mennesker,
endog fra de sydligste bygder i Nordland. Ifølge de tiders
praksis blev kirker byggede paa ethvert sted, hvor fiskende almue
i større mængde søgte hen. En af øens kirker, den i Øifjord,
skal endog være bekostet og opført af fiskere fra. andre bygdelag.
For præsterne i disse smaa sognekald har det vel ofte været
fattigdom og armod, især i de tider, da den ei ubetydelige
fisketiende gik til sognepræsten i Trondenes, hvilket for Mefjord og
Hillesø kald vedvarede til 1731 og for Torsken til 1761. Det
maa have været, hvad Petter Dass siger om sine
kanellanind-tægter «et brød foruden smør». Og der fortælles da ogsaa
eksempler paa, at præster næsten sultede ihjel derude eller døde
saa fattige, at de ikke efterlod sig saa meget, som behøvedes at
begraves for, samt at præsteenker maatte tage tjeneste hos
bønderne og udføre de haardeste og ringeste arbeider. Fiskerierne,
som før havde været rige, aftog i det 18de aarhundrede, og
fattigdom og nød tiltog.
Det afhængighedsforhold, som Trondenes- præstegjeld stod i
til den trondhjemske bispestol, ophørte ved biskop Peder Krogs
død i 1731. Kaldets betydelige indtægter kom derved de der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
