- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
159

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SØRREISEN HERRED.

159

Havnegangene er idethele maadelige; men nogle gaarde
har dog meget gode havnegange, og der er noksaa frodigt, græs i
lierne i stenurene ; der er enkelte steder, som kan slaaes.

Der er mange, som har kun en jordflek til en halv . ko, men
holder flere, idet de henter hø fra udslaatter.

Kreaturhold samt fjærkræ i Berg herred 1ste januar
1891:

Heste...... 45

Storfæ...... 633

Faar.......1 588

Gjeder...... 412

Svin...... . 89

Høns...... 124

Ænder............6

Gjæs............3

Kvæget er blandet med russeracen; der er lidet igjen af
de gamle stedegne kjør. Sau erne gaar ude om vinteren; de er
smaa og stedegne.

Opdræt og salg af hornkvæg, faareavlen og
mælkeproduktionen er tiltaget noget. Salg af melk er af ringe betydning.

Beiterne er tarvelige. Renbeiter er en del af Svanelvdalen
med vakre græslier paa begge sider, en del af den mere
høit-liggende og mindre frugtbare Kaper dal, dalføret og skarene mellem
Kaperfjord, Henrikshovedet og Aanurdalsvatn. Øens vigtigste
ren-beitemarker er: Helvedesdalen med forgreninger og Heggedalen
(Orjesavece og Nuorttaavcce).

Der er gode torvmyrer; de fleste gaarde har torvtag, og
det er det almindelige brændsel. Der er lidt fnrurødder i myrene.
Beboerne langs kysten og paa øerne er alene henvist til torven
som brændsel. I den nordlige del af herredet er de dybeste og
største myrer med god brændtorv; i den søndre del er myrene
grunde og torven simplere.

Skog. I fjordbundene vokser birkeskog, som benyttes til
brændsel ved siden af torv. Birkekrat og birkeskog sees ikke saa
sjelden endog yderst ude mod havet, men det er mest forkrøblede
smaatræer. Inde i fjordbundene er der lidt birkeskog, saaledes
omkring Strømsbotn og i Heggedalen og inderst i Mefjord. Og helt
fri for skog er heller ikke Torsken, saaledes i Østerfjord og
omkring Selfjord. Foruden birk vokser rogn, silje, hæg og lidt or;
furuskogen er forsvunden. Skogen har ved til 66 familier.

Alt bygningstømmer kjøbes. Huse kjøbes fra, Namsen. Kun
ubetydeligt brændved kjøbes. Middelpris 1895 pr. meterfavn ved
var for birk kr. 12.00 Nogle gaarde faar en smule forsyning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free