Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18(1
TKOMSØ AMT.
skraaningerne er derimod meget græs, tildels ogsaa skog.
Bei-terne paa denne halvø trænger den temmelig talrige
befolkning; finnerne, som skal til Senjenøen, har sin flytvei langs
Ki stef i eld.
Paa den nordlige del af halvøen naar Kjølfjeld (tr. p.) 583
m. og nordligere ligger Af/lapnova 238 m.
Den paa Senjen liggende del af L e n v i k e n herred
naar sin største høide i Lasset, 791 m., paa grændsen af Hillesø,
og Berg herreder; landet er delt ved Lysbotnvatns dalføre,
Helve-desvøtns dalføre, Heggedalen og Tømmerelvens dalføre.
Mellem Lysbotnvatn og Gisundet naar Svartfjeld (tr. p.) 329
meter, og vestlig for denne litle Bukken 384 meter med steilt
affald mod Lysbotnvatn.
Mellem Helvedesvøtns dalføre og Heggedalen naar paa
grændsen af Berg herred Snefjeld 653 meter.
Sydlig for Heggedalen ligger ogsaa et fjeld, som heder
Sne-fjeld (tr. p.), der mod øst gaar over i Lanesbogaksla.
Leopold von Buch skriver om Lenviken: «Fjeldene paa Senjen
blev større og større og høiere og høiere; og da vi var komne
til Lenviken, var udsigten mod Mefjord- og Øifjordfjeldene —
paa den anden side af sundet — som en udsigt fra høitliggende
alpedale mod spidse tinder, som fra Lugnetzer dalhøiderne mod
Hinterrheins toppe.
Saaledes er ikke fjeldene omkring Lenviken.
Senjenfjeldene naar høit op over snegrændsen; Lenvikens
bjerge derimod • stiger vel op over trægrændsen, men kun
nogle hundrede fod, og de er vel kun lidet over 16 til 1800
fod høie.»
«Gisundeti> er skriver Leopold von Buch i 1807, «ved Lenviken
paa begge sider omgivet af aaser, og Græsholmen, et rundt,
fremspringende nes er endog fuldstændig fladt og tæt bevokset med
birk og or. Ved foden af disse aaser og der, hvor sundet har
den mindste bredde, ligger Gibostad, som samtidig er baade
handelsplads og gjæstgiveri. Her svømmer aarlig 500 rensdyr
fra, fastlandet over vandet for om sommeren at beite paa Senjens
alper. Senjen kan ikke føde dem hele vinteren igjennem; derfor
reiser finnerne til vinteren over til Sverige med dem.
Gisund er det eneste led, der forbinder Tromsø og Finmarken
med det sydlige Norge; thi at seile omkring Senjen paa udsiden
vilde være meget unyttigt og farligt. Derfor er der ogsaa altid
meget livligt i . Gisund og ved Kløven ogsaa, da skibene maa gaa
lige forbi. Om vinteren, sagdes der, ser man henimod 300 baade
reise heltigjennem til Lofoten. Dette kan vel svare til 14 til
1500 mennesker, og giver nogenlunde en maalestok for, hvor
mange der alene nordenfra søger hen til Lofotens fiskepladse. >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
