- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
179

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SØRREISEN HERRED.

179

Geologi. Dette herred bestaar for den allerstørste del af
lagdelte bergarter, tilhørende Tromsø glimmerskifergruppe; lag af
kalksten forekommer.

I den nordlige del af herredet ved Kjølfjeld samt omkring
Lysbotn paa Senjenøen optræder granit og gneis. Udfyldninger
af sand forekommer, ligesom af myr.

Ved Skaarliodden i Lenviken er 2-strandlinjer, hvis høide
angives til 25 og 38 meter.

Over gaardene Sletnes og Bukskind paa østre side af Gisimd
i Lenviken ligger en strandlinje, der nogenlunde sammenhængende
gaar sydover indtil Bondjord og stykkevis længere sydover langs
Gisundet. Over Bukskindgaardene er ogsaa en lavere linje, der
synes at mangle ved det nordenfor liggende Sletnes. Disse linjer
kan følges ca. 8 km. Høiderne angives til 19 og 49 m. Over
Sletnes danner den øvre trinflade en bred, græsbevokset udad
svagt heldende flade.

En høiere, ikke maalt linje gaar nordover efter Rødbergets
vestlige skraaning.

Noget søndenfor Gibostad — indimod Kvannaas paa Senjenø
- er en linje i en høide af 17.5 ni., efter barometermaaling.

Ved Lenviken kirke er der terrasser.

V a s d r a g. Fra Tornvatn gaar mod vest den korte, men
dybe og brede Tornelv til Rosfjordvatn, der igjen gjennem
Ros-fjordstrømmen staar i forbindelse med Malangenfjord.
Rosfjord-strømmen har saa lidet fald, at strømmen i flodtiden gaar fra
sjøen ind i Rosfjordvatn, der har brakt vand. Strømmen i
forbindelse med Rosfjordvatn er vigtig som kommunikationsmiddel
for gaardene. Tornelven kan neppe roes.

Elve paa Senjen i Lenviken: Lysbotnelv, der danner afløb for
Lysbotnvatn, som fra vest optager Heggedalselv og Helvedeselven.
Græsniyrelv danner afløb for Græsmyrvatn, der optager Tømmerelv
og Tverelv. Lakselven danner paa en strækning grændsen mod
Tranø.

Indsjøer. Lenviken herred har 137 indsjøer.

Tornvatn er et ganske godt fiskevand, der bruges af de ved
bredderne liggende gaarde og af de finner, der om sommeren
ligger i fjeldene her. Vandet siges at være meget dybt.

Rosfjordvatn kaldes ogsaa Rosfjorden, da den har brakt vand.

Finfjordvatn ligger paa grændsen mellem Lenviken og
Sørreisen. Der er rør og abor i Finfjordvatn, og lidt aal; gjedde
siges ikke at være kjendt.

I den paa Senjen liggende del af herredet er Lysbotnvatn det
største, derefter kommer Græsmyrvatn. I Lysbotnvatn er baad
for fiskeriernes skyld. I vandene er ørret, rør og laks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free