- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
189

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MAALSKI.VKN HERRKD.

189

Øer:

0 i Maalselven n.ø f. Olderholmen 0.2

2 Olderholmer (i Maal selven) . 0.7

Pusholmen................0.5

26 smaaøer................0.2

Samlet areal af øer 1.6

Maalselven herred deles ved selve Maalselvdalen og
Rosta-dalen. Ved beskrivelsen kan da først omtales den syd og vest
for Maalselvens vasdrag liggende del af herredet og saa den del,
som ligger øst og nord for vasdraget.

Landet mellem Rostaelven i nord, Divielven i
vest og rigsgrændsen i syd og øst er i det hele en
fjeldmark med forholdsvis milde former, paa hvilken enkelte høider
hæver sig.

Dog er her ogsaa betydelige høider, saasom Jertta (tr.
p.)(Hjert-tind) og i den nordre del: Likkavarre (tr. p.), hvis høide er
omkring 1 550 m., samt Harvfjeld (BuoSServarre) mellem dette og store
Rostavatn. Disse 3 betydelige fjeldstrækninger danner tilligemed
fjeld strækningen langs Divielven s østside med
Sørli-fjeld, Dødesfjeld, Storfjeld og Julusvarre et godt beitedistrikt, da
det i lierne og fjeldskarene har rig græsvegetation og desuden baade
skog og tilgjængelige snefjelde, især i den nordlige del. Den
sydlige og østlige del er derimod mindre skikket som sommerbeite, —
en betydelig del af dette strøg er myret. Selv langs grændsen er
vistnok ingen del af fjeldet ganske nøgen; men rensdyrmosen,
som her gror tyk og frodig, kuer enhver anden plante, saa at
det er sjeldent at se et græsstraa eller en blomst.

Dividalen er skogbevokset i hele sin længde; birken gaar lige
op til Anavøtn, men furuen kun til Sandelvdalen. Skjønt Dividalen
kan siges at være beboelig i ca. 20 km. længde eller saa langt,
furuskogen gaar, er her endnu faa matrikulerede brug; det øverste,
Frihedsli, har i endel aar staaet øde.

Landet vestenfor Dividalen begrændset af
Maalselven i nord, Kirkes da len i vest og grændsen mod
Bar do i syd er en vidtstrakt fjeldstrækning med dybe dalfører
og mange skar med gode renbeiter. Fjelde paa denne strækning
i den østlige del vest for Dividalen er fra nord til syd:
Lang-fjeld med Langfjeldtind, Høgskartind, Bærraloaivve, Njunes og Kistefjeld.

I modsætning til landet paa østsiden af Dividalen med sin
trættende ensformighed er landet paa denne side af Dividalen
overmaade vildt og forrevent. Her er mange alper, og fjeldene
har en betydelig høide; saaledes rager Njunes (tr. p.) mellem
Dividalen og Anavasclraget op til en 1 669 m. Toppen er snedækket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free