Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22(5
TROMSØ AMT.
og kun bestigelig fra en kant. Paa den anden side af Anaelven
ligger Kistefjeld (Guolasöærro), der er 1 720 m. hoit, bestigeligt
fra østsiden, med isolerede isbræer paa to sider. Det har faaet
sit navn af sin besynderlige fonn og gjaldt blandt finnerne for
det bedste vildrenfjeld i disse egne. Nord for Njunes ligger
G-askanieve (Midtbræen), en stor, snedækket top, der udgjør den
sydligste del af den lange fjeldrand, der begynder med Alappen
i nord, og som skiller mellem Kirkesdalen og Revelvdalen.
Gaska-nieve kan kun bestiges fra nordsiden. Lanc/fjeldtind (1 506 m.)
eiden høieste top paa fjeldryggen mellem Dividalen og Revelvdalen.
Ruten (tr. p.), 1 340 m., ligger mellem Beinelvdalen, Revelvdalen
og Maalselvdalen.
Fra Kistefjeld mod nordvest ligger en rad høie, men ikke
spidse fjeld paa Bardogrændsen. I de dybe forsænkninger er
gode renbeiter. De her omhandlede fjelde paa grændsen mod
Bardo er: Gaibbavarre (omtrent 1400 m.), Maddaoaivve med steile
skraaninger i øst og vest, og mod vest steilt afskaaret og
næb-formet er Maddanibba, — paa den anden side af Luottojoks
dalføre ligger den steile Kirkestind (Gærgescokka), begge de sidste
omtrent 1 570 m.
Flere sidedale udmunder fra vest i Dividalen, saaledes:
Ana-vasdalen, Sandelvdalen og Høgskar. Til Maalselvdalen kommer ned
Beinelvdalen med sidedalen Revelvdalen. I dalførerne og skarene
er gode renbeiter, saaledes i Beinelvdal (Guovddelasvagge) med sin
sidedal Revelvdal (Rebesvuobme), Sadak og Finneskaret (Gæiwevagge)
samt Anadalen; for den største del ligger de over trægrændsen,
Gæiwevagge endog 570 m. over samme, med græs lige til snegrændsen.
Enkelte høifjeldsdale har udslaatter og sætre tilhørende de
fastboende; men i regelen befares og benyttes de kun af finner.
Vandskjellet under Njunes er rigt paa græs. Høifjeldsdalene er
i det hele græsrige, men selve bunden er ofte kun myr, smaatjern,
stenrøser og fast fond. I snesmeltningen kan man neppe komme
frem med hest, og om vinteren gaar hyppige sneskred.
Kirkesdalen gaar mellem Alappens ryg og Isdalsfjeldene.
Den er næst Dividalen den vigtigste tverdal, er beboelig i hele sin
længde og har 13 matrikulerede brug. Kornet fryser sjelden her.
Furuskogen er stærkt udhugget, men der er nok løvskog i dalen.
Landet vest for Kirkesdalen, begrændset af M a
als-elven i nord og af grændsen mod Bardo i vest og syd
er gjennemskaaret af Iselvdalen og Kjervelvdalen med sidedalen
Tverdal.
Mellem Kirkes- og Iselvdalen ligger Isdalstinderne (tr. p.) 1 384
m. høie; den nordligste top er betegnet ubestigelig; ved en isbræ
er den skilt fra nabotinden. Mellem Iselvdalen og Tverdalen ligger to
snedækkede toppe med lodrette afstyrtninger til to sider, 1 350 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
