Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAALSKLVEN HEKHED.
1 195
Gaskanieve.........14.6 km.ä
Isdalsfjeldene........23.6
Sydvest f. Isdalsfjeldene .... 0.7
Njuuesvarre........0.8
45.0 km.2
Geologi. 1 Maalselven herred optræder i det faste fjeld
bergarter, der er henførte til Dividalsgruppen, Balsfjordgruppen
og Tromsø glimmerskifergruppe.
Dividalsgruppen har den mindste udbredelse; den optræder
i en del af Dividalen med konglomerat, sandstene og skifere.
Langt større udbredelse har de to andre bergartgrupper,
saaledes Balsfjordgruppen over store strækninger omkring selve
Maalselven, medens bergarterne i høiderne er betragtet som
tilhørende Tromsø glimmerskifergruppe. Ikke lagdelte bergarter
har liden udbredelse i Maalselven herred, saaledes granit i
herredets sydostlige del ved rigsgrændsen.
I Maalselvdalen er der terrasser, ligesom her forekommer
kalkholdig ler. Fra Maalselvens udløb er dalen paa en strækning
opover bred, med store sandholdige moer.
Vas drag. Rostaelven kommer fra det ved grændserøs 287
liggende store eller øvre Rostavatn, hvilket vand fra den modsatte
ende sender et tilløb til Torneå. Den gaar gjennem en myrlændt slette,
optager en fra Moskojavrre og en del andre smaavande kommende,
temmelig betydelig elv og derhos flere mindre elve og gaar derpaa
i uafbrudte fossefald gjennem den trange Rostadal i litle eller
nedre Rostavatn.
Betydning for kommunikationerne eller for flødningen har
ikke elven.
Af dens bielve er Troldelven og Reierselven de betydeligste;
den sidste danner ved sit udløb i Rostavatn et vakkert, omtrent
30 m. høit fossefald, der i flere afsatser styrter sig ud over den
bratte fjeldvæg.
Nedenfor litle Rostavatn danner Rostaelven en bred strøm
med ringe hastighed, indtil den ved sin forening med Tarnok- og
Divielven danner
Maalselven. Straks efter dette sammenløb har Maalselven en
temmelig betydelig bredde; den flyder med ringe hastighed, idet den af
og til deler sig i flere arme, indtil den ved gaarden Fossli, straks
før den løber sammen med Bardoelven, danner Malanysfossen med
3 fald paa en længde af noget over 630 m. og med en samlet
høide af omtrent 19.5 m. Det øverste fald er det mindste;
det midterste har en klippeblok midt i løbet og er det største.
Det nederste fald driver to sage, en paa hver side. Der flødes
nedover fossen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
