Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22(5
TROMSØ AMT.
Kun paa et steel, ved gaarden Tangen, er der stærkere stryk,
der dog lader sig befare med baad.
Efter sammenløbet med Bardoelv blir Maalselven bredere og
dybere. Det første stykke indtil gaarden Fredriksberg er den
stærkt strømmende; men herfra gaar den med meget svagt fald
og stærkt tiltagende bredde ud i havet.
Maalselven er i sin nederste del seilbar og befares indtil
gaarden Brandskognes med kimiser (jægter), der her henter
bygningstømmer, ved, tjære, næver etc. Ovenfor og indtil
Malangs-fos er den farbar med baad og benyttes til flødning saavel af
tømmer som af trævirke fra de høiere op i dalen liggende sagbrug.
Ogsaa den øverste del fra Rostavatn indtil Malangsfos er
farbar paa baade og flaader og benyttes meget til transport af
tømmer og af den tjære, der paa mange steder brændes af
rødder og andet affald af furuskogene. At fare paa Elven er dog i
i dens øvre del vanskeligt, dels fordi dens leie ofte deler sig,
dels ved sandbanker; sandbanker er der ogsaa ved dens nederste
del, saa at man ikke kommer op ved fjæretid. Der flødes vistnok
et par tusin favne ved.
Til lettelse for flødningen blev der udført en del
sprængninger i Malangsfossen, hvilke dog endnu er ufuldstændige. .
Der er en del møller og sagbrug.
Bredderne er i den øverste del flade og hæver sig kun lidt
over elven; i den nedre del, hvor bredderne er høie sandmæler,
der ligger efter hverandre i terrasser, foraarsager elvens skjæring
i flomtiden ofte skred. Elven er stærkt materialførende.
De vigtigste tilløb modtager Maalselven fra syd, nemlig:
Divieelv, Beinelv, Revelv, Alapelv, Kirkeselv med Isdalselv,
Kjerv-elv o. fl.
Divielven, der fra øst optager 3 fra grændsen kommende
tilløb og fra vest 2 større elve, nemlig Anaelv og Sandelv,
gjennemstrømmer Dividalen i en længde af 45 km., som en betydelig
elv, med prægtige fossefald og ofte steile bredder, indtil den, som
Maalselvens hovedtilløb, ved Rostanes forener sig med Tamok- og
Rostaelv. Vadesteder er der ikke; derimod har finnerne med stort
besvær og arbeide bygget ganske solide broer, som de hvert aar
udbedrer. I Dividalen har de desuden bygget broer over
Dødes-og Sandelv; brobanen ligger over sidstnævnte elv 14 meter over
vandleiet ved almindelig vandstand. Der er udført endel
rensning og minering i Divielvens nedre løb, og derved er den gjort
flødbar i en længde af 28 km., eller saalangt furuskogen følger
elven. Med baad er ikke muligt at komme udover fossene.
I snesmeltningen kan Divielven og de andre elve og bække
her svulme op til den flerdobbelte størrelse; anden skade end for
en tid at standse en ubetydelig trafik, foraarsager dog flommen ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
