Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAALSKLVEN HEKHED.
1 197
Lsdalselven driver et sagbrug, eu mølle og en cirkelsag
tilhørende gaarden Iselvmo.
Maalselven har fra nord disse tilløb.
Tamokelven kommer ind fra Balsfjorden herred, bøier i
Ta-mokdalen i sydvest og løber nu som en temmelig bred, men i
den øvre del ikke synderlig dyb elv videre; den strømmer
vistnok rolig, men afbrudt af flere stride stryk, der gjør den ufarbar
med baad. Omtrent 3 km. ovenfor sammenløbet med Rostaelv
danner den et omtrent 15 m. høit fossefald. Denerikke
synderlig fiskerig.
Fjeldfrøskelven kommer ind fra Balsfjorden herred og er en
temmelig stor, rolig elv, der i den nedre del er farbar med baad.
Maalselven optager videre flere i Maukfjeldene udspringende
fjeldelve: Nergaardselv, der ved Nergaard driver et sagbrug og
en mølle, Troldelv, Nordmoelv og Sagelv, hver med et sagbrug,
Olsoj)-fielbma, der skjærer sig dybt ned i lerbakken mellem gaardene
Rogn-mo og Brandskognes og hyppig foraarsager jordskred i flomtiderne,
samt endelig Mikkelsbækken, der ved Fredriksberg driver to sage.
Takelven dannes ved sammenløbet af to elve i Balsfjorden.
Efter sammenløbet strømmer Takelven med ringe fald og dybde,
men forholdsvis betydelig bredde, gjennem Takelvdalen, hvor dens
betydeligste tilløb er: Kaggebækken fra Mauken og begge Olderbækkene
fra Sollitind. Lidt ovenfor Solli sæter danner Takelven en fos,
Stygfos; ligeledes har den et fossefald ved pladsen Fossbakken,
straks før dens udløb i Maalselven, 10—11 m. høit. Her har gaarden
Solli et møllebrug og en sag. Bredderne af denne elv er myret.
Paa grund af dens ringe dybde, idet den om sommeren svinder
ind til en ubetydelig bæk, er den ikke farbar for baade. Af fisk
har elven ørret og harr i nogen mængde.
Leirbækken og Brod er stadbækken er ubetydelige udenfor
flomtiderne.
Fra vest modtager Maalselven følgende tilløb:
Bardoelven, der gjennemstrømmer Bardo herred og derpaa
gaar ind i Maalselven herred, hvor den noget før sammenløbet
med Maalselven danner Bar do fossen.
«Bardofossen,» heder det i Lunds reise i Nordlandene og
Vestfinmarken, «bestaar af to adskilte vandfald i en afstand af omtrent
200 fod. I det øverste, der omgives af mosgroede bredder og
slanke birketrær, vælter vandmassen sig bueformig ned i en høide
af omtrent 15 fod. I det andet, der ligger indeklemt imellem
klipper, styrter vandet lodret ned i en høide af omtrent 70 fod.
I vandfaldets skrænt og omtrent midt i dets rivende strømning
fremrager skarpe klipper, over hvilke vandmassen styrter brusende,
skummende, tordnende ned i en dyb katarakt; men ovc-r denne
hænger birken i malerisk tryghed, og lader sine mørkegrønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
