- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
231

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BALSFJORDEN HERRED.

231

Landet vest for Aur s f jord er kun en smal strimmel.
Her ligger toppene Gjetfjeld og Aursfjeld 635 rn., grændsefjelde
mod Maalselven. Anrsfjelds øverste del er en skogbar,
græs-bevokset, med tjern og myrer opfyldt, mod syd svagtlieldende
skraaning.

Længer øst følger Maarelvens dalføre, det gaar i
retningen syd mod nord.

Øst for dette er toppene Aksla, Ordda, Maarfjeld (tr. p.) 1 339
m. paa grændsen af Maalselven, sydligst Maartinderne 521 m.,
grændsefjeld mod Maalselven, Malangen og Balsfjord, og længer
øst paa, grændsen mod Balsfjord Slettefjeld.

Landet mellem Nordfjord, Aursfjord, Lakselv og
Fiskeløsvøtn bestaar af lavere aasstrøg, afvekslende med myrer
og smaavande. Kun den høieste top, Svartaasen, hæver sig over
trægrændsen, som her ligger paa 380 m. Kysten er i almindelighed
steil og levner liden plads til opdyrkning, naar undtages enkelte
bugter og den indre del af Nordfjord. Ogsaa mod Lakselvens ydre
del falder landet steilt af; længere inde, mod store og litle
Fiskeløsvøtn, sænker det sig derimod i fladere bakkeskraaninger, paa
hvis frugtbare jordbund flere rydningsmænd har nedsat sig. I
strøget nærmest Nordfjord bestaar skogen mest af birk; men.paa
de vestlige og sydlige skraaninger, mod Aursfjord, Lakselv og
Fiskeløsvøtn er ret god furuskog.

Landet øst for Malangen, Nordfjord,
Staalvik-botn og N o r df j o r db o tn har mange toppe og dalfører.
Her er paa grændsen mod Balsfjord Natmaalstind, Maddavarre,
Sne-fjeld (Njallavarre) ca. 1 000 m., med steilt fald mod nord og øst,
men svagere mod vest og syd, hvorfor der langs Nordfjorden er
et temmelig bredt stykke dyrkbart land.

Noräbyskoltm paa grændsen af Balsfjord er en overalt let
til-gjængelig, lav, græs- og skogbevokset aasstrækning langs
Malangs-eidet. I vest gaar landet over i et meget græsrigt, tildels
skogbevokset plateau, der omkring Sands- og Skutvikvøtn har
adskillige opsiddere.

Fj eidstrækn ingen mellem Malangseidet og Nordskaret kalder
finnerne Ritavarrc.

En del af Nordskaret vilde rimeligvis ogsaa være skikket for
fast bebygning, hvis den derover førende renvei tillod det. Nu
benyttes det til havnegang, og i den vestlige del af skaret ligger
et par sætre.

Nord for Sandselvens dalføre er disse toppe:
Mortenhals-skolten 690 m., Fiskefjeld med flere toppe indtil 784 m.
Andsnes-fjeldene, i den nordlige del ogsaa kaldet Brokskarsti ilderne, er en
rad af spidse tinder, der mod vest styrter sig overordentlig steilt
ned mod Malangen, men helder svagere mod de andre sider; i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free