- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
232

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22(5

TROMSØ AMT.

den sydlige del er en stor botn med en isbræ; nedenfor denne
skraaner fjeldet temmelig svagt mod Bakkebyskaret og er for
en del opfyldt af myrer og smaavande.

Længer nord er Bakkebyskolten, Storvastind, og nordligst
Ands-nesttnderne 914 m., paa grændsen mod Tromsøsundet.

Mellem Nordskaret og Bakkebyskaret gaar tvers over
halvøen en fjeldkjede, hvis østre del, Kobbevaaçjfjeldet, ved et dybt,
myrlændt skar er skilt fra det øvrige. Fjeldene her er mindre
steile og græsbevoksede lige til toppen. Birk findes langs kysten,
tildels ogsaa paa skraaningerne mod Nordskaret til 1 000 ä 1 200’;
evig sne findes ikke.

Eid i den her omhandlede del af Malangen er:

Eidet mellem Nordfjorden og Balsfjordens Sør/cjos er bredt, og
har vande, myrer og skog; der er dyrkbar jord langs kysten og
vandene.

Malangseidet (Malagmuotke) er 50—60 m. høit og har i den vestre
del vande, omgivne af dyrkbar jord, der dels er optaget af
rydnings-pladse, dels af sætre, — i den østre del er det myrlændt og ikke
dyrkbart, men i sin hele udstrækning skogbevokset.

Nordskaret (Darfemuotke), 100—125 høit, er i den vestre
del tørt og rigt paa græs, i midten og i øst myrlændt.
Størstedelen af skaret udenfor myrene er skogbevokset.

Bakkebyskaret, 125—150 m. høit, er myrlændt i midten;
dyrkbart land er der kun langs kysten, hvor fjeldsiderne, naar de
ikke er for steile, er skogbevoksede til 300 m.

Geologi. Det faste fjeld i Malangen herred er lagdelte
bergarter, dels henførte til Tromsø glimmerskifergruppe og dels
til Balsfj ordgruppen. Lag af kalksten forekommer og ligesaa
enkelte kupper af olivinsten.

Strandlinjer. Ved Andsnes er to strandlinjer. Den laveste
linje er en oftest temmelig bred flade, der gaar om neset og
kan følges østover til henimod Brokskar i Tromsøsundets herred.
Høiden er 17 m. og 42 m.

Vas dr ag. Maarelven kommer ind i Malangen herred fra
Maalselvdalen; den ligger kun paa en kort strækning i Malangen,
idet den snart falder ud i Aursfjord. Den danner et betydeligt
fossefald, før den falder i fjorden.

Lakselven, Fiskeløsvøtns afløb, er en kort, men temmelig
vandrig elv, der i sin øverste del flyder med ringe hastighed, men
saa danner den et vakkert ca. 75 m. høit fossefald og gaar siden
med stor fart ud i Aursfjorden. Nedenfor fossen fiskes adskilligt
laks, ligesom der i den øvre del er ørret.

Paa halvøen mellem Malangen og Balsfjorden er flere elve, af
hvilke nogle har temmelig betydelige vandmasser, og alle er fiske-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free