Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BALSFJOKDEN HKRRKD.
247
ße nb eit er er der omkring Stallovarre og Vidjik: i lierne
omkring disse to fjelde, i Postdalen (VaregasJca og Allavagge), i
Markusdalen og Finneskaret; i Stallovagge, i Vuoksavagcje.
Omkring Tamokpartiet: i Dopparvagge og Gaccevagge, i
Tamok-dalen, i høifjeldsskaret mellem Sarrevarre og ÉHevdnegaissa til
Mar-kenesdal, i Markenesdalen.
I Jakopnjargga: i Vævtasgoppe og lierne omkring Maddavarre,
Væcervarre og i Stokkevagge.
Myr. Fra Takvatn og Fjeldfrøskvatn sydover til
Maalselv-dalen er en stor med myrer og vande opfyldt slette, bevokset
med furu og birk.
Schnitler skriver i 1743:
«Myr er søndenfor Balsfjords søndre botn, kaldet Sørfjord,
3/s mil lang fra nord i syd og 1/k mil bred, meget vaad og
sumpig, dog frugtbar paa multer, naar de af de omflyttende
svenske østlapper ei nedtrædes.»
Ufarbare til alle aarstider er myrene omkring Gaasevatn,
Sagelvatn, Takvatn o. fl.
Multemyrer findes i bunden af fjorden og ved Sagelvatn,
og der sælges endel, 5—10 tønder maaske.
Torv bruges i nogen udstrækning, og der er god tilgang
paa torv.
Skog. Der er ikke meget furuskog; lidt i bunden af fjorden,
tilhørende Sørkjos, men det er ubetydeligt.
Der er tilstrækkelig birke ved, og ved sælges ogsaa; ligeledes
sælger de noget næver og bark.
Skogen tager til.
Af en skyldsætningsforretning af 23de august 1723 sees, at
der dengang var furuskog saa langt ude i fjorden som paa
Middagsnes. At Balsf jorden betragtedes som bygdealmenning, sees
af denne forretning, i hvilken der staar anført: «Her i denne
fjordbotn findes fornøden bygningstømmer, som almuen til deris
huusers reparation betjener sig af, og er ellers ingen skouw af
betydning, hvilken skouw er boydealminding.
Skogen leverer noget stort tømmer.
Der kjøbes bygningstømmer.
Der sælges tøndebaand, stav, og som nævnt, næver og bark;
der kjøbes bordmaterialier.
Middelpris i 1895 pr. meterfavn ved var for birk kr. (i.00
—8.00, for or kr. 2.50—3.00.
Dele af furuskogen tilhører udenbygds folk og staten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>