Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
THOMSØ AMT.
Fiskeri. Befolkningen reiser baade til Lofoten og
Finmarken ; alle de yngre tager aarlig afsted.
Kogefisk er der ikke altid rigelig; Balsfjorden er nemlig
ikke særlig fiskerig.
Sei fiskes ofte, men ikke stort sild.
Der er nogle kilenøter.
Laksen gaar op i Tømmerelven og Laksvatn.
Fiskevand er Takvatn med ørret og rør.
Sagelvatn er ogsaa et godt vand.
Udbytte af fiskerier i Balsfjord var i 1897 1200 kr.
Der var i 1895 6 handlende personer.
De vigtigste handelssteder er: Tennes, Nordkjoselv og
Storsteinnes, hvor der er 3 handelsmænd.
Der er ingen rettighed til udskjænkning af øl.
P ostaabnerier i herredet er: Storsteinnes, Tennes.
I Balsfjord anløbes Stornes, Malanrjseidet, Svartnes, Laksvatn,
Tomasjord, Tennes, Storsteinnes, Havnnes, Seljelvnes og Sandøren af
dampskibe.
Be by gni ug. I Balsfjorden herred er den tætteste
bebyg-ning ved kysterne. De bebyggede tverdale er: Laksvatneidet,
strøget om Sagelvatn, Takvatn, Fjeldfrøskvatn og Kjoselven samt
Balsfjordeidet.
Før aar 1700 har der neppe været nogen fast bebygning i
Balsf jorden.
Den indre del af Balsfjorden var i lange tider ubeboet og
betragtedes som en slags bygdealmenning, hvorfra beboerne paa
Tromsøen og det nuværende Tromsøsundets præstegjeld hentede
sig brændsel, bark og næver, samt «skav», «muldfoder» og «telg.»
til. kreaturføde.
Af den samlede tilstedeværende befolkning i
Balsfjorden (2869) var i 1891: 20 kvæner (10 norsktalende) og 486
finner (70 norsktalende).
I den yderste del af fjorden er befolkningen væsentlig af
norsk herkomst, i den midtre del væsentlig finner, i den inderste
del er den stærkt opblandet med kvæner eller svensker.
Laksvatn er den plads i Balsfjorden, som antages at være
først ryddet.
Da gaarden Laksvatn blev skyldsat den 16de juni 1738,
oplyste den daværende beboer, at bruget først var ryddet af en
fin ved navn Nor-Ola, der efter nogen tids forløb flyttede derfra
og bosatte sig længere inde i fjorden.
Markenes har sit navn deraf, at her i gamle dage holdtes
marked, hvor fjeldfinner og kvæner søgte ned med sine varer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
