Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BALSFJORDEN HERREI).
249
Da der paa stedet ikke fandtes nok foder for rensdyrene, blev
markedspladsen flyttet til Skibotn i Lyngen.
Den første mand, som ryddede paa Markenes, var en fin,
der nedsatte sig der aar 1732 uden nogen tilladelse, da pladsen
laa øde og uryddet.
Markenes havde da tilstrækkelig skog. Senere nedsatte der
sig en kvænfamilie paa Markenes.
Den første mand, som nedsatte sig paa Svartnes, var ogsaa en fin.
Nogen tid senere nedsatte der sig paa Svartnes en
«overløbere fra Sverige».
Middagsnes er ogsaa ryddet af en fin; det er en af de
allerældste rydningspladse i Balsfjord. Deri blev skyldsat den 23de
august 1723.
Sletten, der oprindelig kaldtes Sletnes, er først ryddet af en
nordmand ca. 1715.
En stor sten, den saakaldte Nor-Ola-sten, ligger udenfor
gaarden Skjevelnes, ganske nær fjæren; det er et stort
klippestykke, der med den ene ende hviler paa fjeldet og med den
anden paa en stor rund kampesten. Sagnet siger, at en af de
første rydningsmænd i Balsfjorden, Nor-Ola, her havde indrettet
sig en jagt- og fiskerhytte ved at løfte klippestykket op, medens
hans hustru har stukket den runde kampesten under.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1032 kr.
Eiendomme, der er indkjøbte af de til ordningen af
forholdet mellem flytfinnerne og de fastboende i Tromsø
amt bevilgede midler.
Laksvatn. ytre, af skyld mark 1.34.
Laksvatn ytre, af skyld mark 1.91.
Jjoksvatn ytre, af skyld mark 1.31.
Postdalen, af skyld mark 0.52.
Andre eiendomme under departementet for det indre
er omtalt under Maalselvens herreds beskrivelse (pag. 209).
Balsfjordens præstegaard, Tennes ytre, har ikke været
gjenstand for reduktion- efter lov af 19de juni 1882. Gaarden
bestaar af 2 brug med en samlet skyld af mark 6.87. Da. den i
1859 blev indkjøbt for oplysningsvæsenets fond, var den
bort-bygslet til 3 forskjellige ijersoner, og først i 1898 har
sognepræsten faaet brugen af den samlede gaard. Denne opgives at have
følgende arealer:
dyrket mark.......1.68 ha.
udyrket eng..............20.98 »
havn og skog...... 12.24 »
tun, have og impedimenter . . 3.19 »
tilsammen 38.09 ha.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
