Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T KOM SOS I1 X I) KT HEKHKI).
dyb, medens Storleden er bredere. Der gives faa indseilinger saa
opfyldte med grunde som sidstnævnte. Efterat Lyngø er
passeret, er farvandet rent.
Vengsøfjorden gaar vestlig ind mellem Vengsø og Kvaløen, og
fra dens østre del stikker Kaifjorden ind i Kvaløen i sydlig retning
14 km., indtil den i den sydlige del sender en arm mod øst, saa
langt at Kvaløen deles i to dele, der kun er forbundne ved et kort nes.
Fra Vengsøfjord gaar Vaagsøsund nordlig mellem Vengsø og
Vaagsø.
Skagasundel gaar i nordøstlig retning mellem Ribbenesø og
Ringvasø; fra den vestlige del gaar Skarsfjord mod nordøst.
Den sydvestlige del af Langsund mellem Ringvasø og Reinø danner
grændsen mellem Tromsøsundet og Karlsø herreder.
Havne. Havnen i Tromsø er omtalt under Tromsø by.
Under Ringvasø i Tromsøsund ligger straks söndenfor
ind-seilingen til Langsund en liden lav holme, paa hvis sydside er
god havn for mindre fartøier med 4 favne vand og sandbund.
Ligeledes er der fortrinlig havn saavel imellem Nipø og den store
nordenfor liggende Reinø, 8—10 favne vand, som mellem Xijn og
holmerne paa 4 favne vand.
Ved Oldervik paa den vestlige side af Ulfsfjord en aaben red.
Skevaag er en liden, fra n.ø. til s.v. i spidsen af forbjerget
mellem Grøtsund og Ulfsund indgaaende, ca. 45 m. lang og 1 1 m.
bred kjeile, som er tilflugtssted for baade under uveir paa reiser til
og fra Ulfsfjord og til den indre del af Lyngenfjord, ligesom den
ogsaa har nogen betydning under sildfiske i Kjosen og Sørfjord.
I den ydre del af Tromsøsundet herred er der nogle havne:
I Ljøsøsundet mellem Ljøsø og Vengsø er en liden, men god
havn for mindre fartøier tæt ved gaarden paa Ljøsø; større fartøier
maa ankre midt i sundet, men 15 favne vand og stærk strøm
gjør ankerpladsen her mindre god, nordlig vind sætter svær rulling.
Tromvik er en i alle vinde god skibshavn med 4—8 favne
vand. For stille og modvind kan ogsaa ankres ved den sydlig
paa Vengsø liggende Vengsvik paa 4 favne, sandbund.
I bugterne ved Finkirken og Jutevik i Tromsøsundet paa
nordsiden af Skagøsund er gode havne, ligesaa i sundet ved Teis f
-holmen i Tromsøsundet.
To ubetydelige havne i Maasvik og Engvil; paa vestsiden
af Ribbenesø, fjernt fra de bedre indseilinger og med kun 8—
12 fod vand, er kun for meget smaa fartøier.
Ved Risø er ankerbund langs hele værets østlige kyst; men
dybden er i flere kabellængders afstand fra land kun 2 favne.
Længere fra land har man vel dybere vand, men er her udsat for
nordvesten og rulling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
