Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSØ AMI’.
Veel Lyngø ligger undertiden russere, som handler, men havnen
er liden og med lidet vand.
I nødstilfælde er der havn imellem holmerne ved sydenden
af Sandø, ligesom der ogsaa er ankerplads ved gaarden Mjølmk
paa Sandø.
Fartøier, der passerer Rystrømmen i Tromsøsundet og som
her enten faar stille eller strømskjæring, kan ankre ved Hamran
eller Havn, hvor der er passende dybde; ved Hamran er nogenlunde
fast bund. Ved Havn er bunden løs sand og ler over fjeld, og
det har hændt, at fartøier her er gaaet i drift. Ved Kvitberg
længer vest kan smaafartøier og baade ankre, men bunden er her
meget afgaaende, saa taug maa haves iland. Fra Kvitberg til
Storelv kan ankres langs landet. Man ligger bedst for at komme
seil mellem Storelv og Skognes. Vestover langs Kvalølandet kan
man tørne for strøm og stille paa de fleste steder.
Jordsmonnet er dels aur, dels ler, dels smulret skifer og
tildels myr; paa mange steder er skjælsand. Paa Tromsø er
deiler og grus, samt skjælsand. Paa Kvaløens lavere niveauer
eider skjælsand, ofte aur og grus, paa enkelte steder ler. Paa
fastlandet ligeoverfor Tromsø er dels ler, dels sand og aur
undergrund. I Ramfjord er meget ler.
Det er taget af med korndyrkningen. Der er neppe mere
end 5 til 10 gaarde, som saar korn, uudtagen til grønfoder.
Poteter avles til behovet; i somme aar blir de daarlige; i den
nordlige og vestlige del af herredet kjøbes poteter. Jordsmonnet
er imidlertid mange steder skikket for poteter.
Der er lidt havedyrkning; der er ingen større haver,
men nogle mindre blomster- og kjøkkenhaver langs fastlandet fra
Tromsø by og sydover. Der sælges nogle blomster og
gulerødder.
Arealet er saaledes u d n y 11 e t:
Ager........0.7 km.2
Eng . ,......11.0
Ager og eng............. 11.7 km.2
Skog................ 40.0
Udmark, snanfjeld, myr, indsjøer, sne..... 1 497.8
1 549.5 km.2
Gjennemsnitlig avl pr. maal var i femaaret 1891—95.
Poteter.........9.60 hl.
F o 1 d i g h e d er for
Poteter.........3.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
