Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROMSØ AMI’.
Grændsefjeld mod Tromsøsundet er Bjørnskartind med den
1 403 m. høie spidse top Hamperokken mellem Sørfjorden og
Ramfjorden. I den østre del mod Sørfjorden er ogsaa høie fjelde;
de dybe dalfører mellem fjeldene er tildels rigt bevoksede med
græs og skog. Saaledes er der lidt skog paa Skognesfjeld 941 m.
og Sommerbugtfjeld henimod 1 255 m., der begge styrter sig steilt
ned i Sørfjorden, men længere inde har svagere skraaninger.
Nordenfor sidstnævnte fjeld ligger Sjursnesfjeld, som er vildt,
steilt og kun i sin nederste del tyndt skogbevokset.
Det bestaar af to dele, forenede ved en smal ryg, hvoraf
den østlige gaar op til 1 255 ni., medens den vestlige del ikke
overstiger 940 m. Mod nord er en stor botn med isbræ, hvis
fod antagelig ligger paa 470 å 620 ni.
Skognesdalen og Sommerbugtdalen er temmelig trange, korte
og bratte dale, tildels bevoksede med birkeskog og græs. Ved
elvenes udløb er flere gaarde.
Nakfjeld, omtrent 1255 m., er en mægtig, snedækket ryg,
som i over en mils længde strækker sig langs den uordre del af
Sørfjorden og steilt styrter sig i denne; kun paa faa punkter
levnes lidt plads for bebygning. Kun sydover, mod
Lavavgs-dalen, er skraaningerne svagere. I sin nedre del er fjeldet,
hvor det ikke er for steilt, bevokset med birkeskog.
Lavangsdalen er lav, bevokset med græs og skog.
Nakdalen, vestfor Nakfjeld, er temmelig bred og myrlændt:
udenfor myrerne er den skogbevokset.
Mellem Nakdalen og Ulfsfjord ligger Fuglenebbet.
Nordenfor Breivikeidet er fjeldene lavere og let
tilgjængelige, i regelen bevoksede med græs og indtil 300 ä 330 m.
ogsaa med skog.
Stortua ligger nordligst.
Om naturen om Ulfsfjorden heder der i en beskrivelse fra
1839 i den tids stil:
Naar undtages den vestre side af Ulfsfjorden, som maaske
kan kaldes smuk, er situationen i Ulfs- og Sørfjord just ikke
af de yndige. Ingen trær med rige løvkroner søger her ned til
sjøen og rækker deres skyggefulde grene ud over samme for at
fryde sig ved at skue deres egen skjønhed og pragt i det klare
vandspeil; — nei, træerne staar her et godt stykke op fra land,
ligesom (le undsaa sig for speilet, hvori jeg da heller ikke kan
fortænke dem, saa knudrede, vantrevne og stygge er de i
almindelighed. Man ser ikke her muntre bække yndigt slyngende sig
igjennem blomstersmykkede marker. Vildt slynger derimod
fjeldfossen sin vandmasse ned over de lodrette, høie fjelde, idet den
ligesom synes at hænge i luften, eller, hvor terrænet er mere
skraat, ligesom størknet til en grønlig isbræ. Gletschere findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
