- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
273

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I.YNGEN HERRED.

28]

her ganske nede ved sjøen og erindrer ligesom de snerige fjelde
i juli maaned om, i hvad zone Ulfs- og Sørfjord befinder sig;
solens fordetmeste matte pile formaar ikke noget imod bræernes
faste ispanser, som maaske aarhundreder har smedet paa.

Under de høie fjelde, hvor disse lader en smal strimmel
imellem dem og sjøen, eller ved udløbet af de trange dale, som
dannes af de omsluttende fjelde, ligger fjordens gaarde.
Ulfsfjord ligger lige imod det aabne hav, ligesom ogsaa Sørfjord
haien mindre gunstig beliggenhed for vegetationen. Korn saaes nu
ikke mere i Sørfjorden, heder det i 1839, og beklageligt er det,
at mange i den senere tid — paa grund af slette aaringer —
ogsaa har ophørt med potetavl, hvilken her var kommen i god
gang. Til mange gaarde ligger god brændeskog. Omkring
Jæ-gervatn, i Oldervikdalen, Lakselvdalen ög flere steder staar birken
rank og er af temmelig tykkelse.

Paa disse steder maa engang have været herlig furuskog,,
hvilket de svære fururødder beviser, som overalt findes i saadan
mængde, at kvæner har fundet god fortjeneste ved af saadanne
rødder at brænde tjære. Man viser endnu liuse, hvis tømmer er taget
i furuskoge paa steder, livor nu ikke det mindste furutræ vokser.

Disse dale, som ligger i ly for havvindene, har skjønne
græsgange, og mange familier maatte her kunne finde deres
udkomme ved fædrift. Nu benyttes de kun som udmark og af
fjeldfinnerne, der i mængde hvert aar søger hid.»

Ulfsfjorden sender i sin søndre del en arm, Kjosen, mod øst
saa langt ind i Lyngshalvøen, at kun det 3 km. lange Lyngseid
skiller Kjosen fra Lyngenfjorden.

Om Kjosen, hvis natur minder om Nærøfjorden, og
Lyngseidet skriver oberstløitnant Bang:

«Dampskibsanløbsstedet Kjosen hører blandt de mærkeligere
partier af den paa storartede fjeldsituationer ellers saa rige halvø,
der i en længde af 7 mil skiller mellem Storfjord—Lyngenfjord
i øst og Balsfjord—Sørfjord—Ulfsfjord i vest. Mere og mere
sammensnevret af de mægtige fjeldmasser, tvinges den nævnte
fjordarm her, hvor hine tinder naar sin største høide, og hvor de
med næsten lodrette vægge træder helt ud i den, til endelig at
opgive sit forsæt, at klippe halvøen helt af, uagtet der nu kun
staar tilbage at gjennembryde det før omtalte 1/é mil lange
Lyngseid, hvis høide ikke overstiger 200 fod, og som her
pludselig aabner sig som en smal revne i fjeldmassen.»

Halvøen mellem Sørfjorden og Ulfsfjorden i vest
og Lyngenfjord med Storfjord i øst deles ved eid i flere
større dele, nemlig:

Halvøen nordenfor Lyngseidet (Iddonjargga) hører
delvis til Karlsø herred. Denne er et alpeland med vilde former;

18 — Tromsø amt. II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free