- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
278

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278

TROMSØ AMT.

myrlændt. Halvøen mellem Pollen og Lyngenfjord er opfyldt af
{ave aase, af hvilke den snkkertopformige Seidecokka
(Kvalvik-qausen) er den høieste.

Renbeiter findes i dette strøg i Lyngsdalens og
Kvalvik-dalens indre del, i Ruksisvagge samt i Rundfjeld. Coamahasladnja og
Goalssevarre.

Naar undtages Goalssevarre og Njallavarre, var ikke noget andet
større fjeld bleven besteget paa denne sydlige del af
Lyngenhalvøen før 1898.

Landet 0111 St al lo v agge og Langfjeld dal bestaar
ligeledes næsten udelukkende af mægtige alper, der her igjen
er forskjellig fra midtpartiet ved de mange isolerede, høie og
spidse tinder. Mærkeligst blandt disse er Rassevarcokka og Pigtind
samt fornemmelig de snedækkede Lakselvtinder med sine steile
vægge, hvorfra en rad af vilde tinder rager op. Nærmere
Balsfjorden har fjeldene, om end fremdeles alper, en forholdsvis rolig
og jevn kontur. De lavere fjelde og alle skar har en frodig
græsbund og gode renbeiter. For den fastboende befolkning er foruden
kyststrøget kun Lakselvdalen af betydning, da alt det øvrige land,
med undtagelse af eidet mellem Balsfjord og Ulfsfjord samt
mundingen af nogle trange dale mod Storfjorden, ligger over
skoggrændsen.

Lakselvdalen er kun tyndt beboet, gaardene ubetydelige og
beboerne fattige linner. Her er god græsvækst; i dalens søndre
del har de nærmestboende balsfjordinger og i den nordre del
sørfjordingerne gode slaattemarker.

Fra øst mod vest kan man gaa over Lyngenhalvøen gjennem
Lang fjelddalen og Lakselvdalen.

Landet paa Lyngshalvøen, söndenfor Lyngseidet er skildret af
oberstløitnant Bang:

«Søndenfor Lyngseidet hæver sig det andet afsnit af halvøen
som et overordentlig storartet fjeldparti, ligeledes med stærkt
udpræget alpekarakter, men dog noget forskjellig fra de nys
beskrevne, dels ved sin betydeligere høide, dels ved en i
almindelighed noget roligere form, nemlig fladt afskaarne toppe og
regelmæssigere, om end overmaade steilt profil. Overgangen til dette
afsnit dannes for en større del af det isolerede, tilsyneladende
kegleformige fjeld Goalssevarre. der mod vest er overordentlig steilt,
men mod Lyngseidet sænker sig i græsklædte og indtil 1300 fod
skogklædte terrasser, medens det mod øst fra, den lange, kun et
par fod brede eg, der danner dets top, gaar over i et 1800 fod
høit, græsklædt plateau, hvis østligste del, fjeldet Oksen, fra en
høide af 2000 fod styrter sig lodret ned mod sletten langs
Lyn-genfjordens kyst.

Goalssevarre er derfor et ret anseeligt fjeld, og vilde med sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free