- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Anden del (1899) /
279

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I.YNGEN HERRED.

28]

4100 fod høie top, der i en fintformet spids hæver sig op over
de nævnte terrasser, vistnok ogsaa fortjene den udmærkelse,
hvormed det før har været udhævet paa karterne, og hvormed det
nævnes blandt amtets turister, dersom det var beliggende under
andre omgivelser.

Aldrig glemmer jeg den gribende virkning af solnedgangen
bag denne række af tinder, hvis yderst fantastiske og elegante
former under denne belysning tegnedes med en skarphed, som
jeg ikke før har seet, og hvis mellemliggende, mægtige isbræer
skinnede med en purpurrød glands.

Lader vi øiet følge denne fjeldkjæde fra- Kjosen af, hvor
den med næsten lodrette vægge og en høide af 5000 fod træder
lige ud i sjøen, og sydover, kommer vi først til Jertinden og
Rørnestinderne, der paa østsiden er tilgjængelige og bevoksede
med skog og græs; mod syd hænger disse sammen med det
kolossale fjeldparti, der under navn af JæJckevarre danner
tyngdepunktet af hele halvøens fjeldforgrening og halvøens høieste punkt.
Ovenpaa er disse fjelde fladt afskaarne og bedækkede med uhyre
snebræer, over hvilke enkelte (oppe hæver sig.

Kun et dybere skar findes i disse fjelde, nemlig mod
Kval-vilcdalen, og dette skar er udfyldt af isbræer.

Mod Lyngsdalen, der munder ud i Lyngenfjord, et par mil
søn denfor Lyngseidet, skyder en mægtig isbræ ned indtil kun
nogle hundrede fod over havet, udfyldende den indre del af
denne dal, hvilken forøvrigt ligesom Kvalvikdalen er græsklædt
og bevokset med tynd birkeskog, og hvis sidedale frembyder gode
renbeiter.

Det beskrevne fjeldparti, hvis indre kun er kjendt af de
finner, der her har sin flvtvei for at naa den uordlige del af
halvøen, udfylder næsten hele dennes midterste del, saa at der
for bebygning kun er levnet en smal kyststrimmel, som dog
opover mod Oksen udvider sig til en slette af henimod LA mils
bredde.

Den fastboende befolkning ser med en vis gru indover disse
fjelde, der koldt og truende hæver sine steile vægge over deres
hoveder, sender hyppige skred ned over deres eiendomme, og
hvis bræer og styrtninger minder om død eller ulykke, der har
ramt nogle af dem, som dristigt har begivet sig derind uden
veiviser. Især er Lyngsdalen berygtet i denne henseende.

Paa sydsiden af denne dal og med tilgjængelige skraaninger
mod samme hæver sig det kolossale, paa alle øvrige kanter steilt
hældende fjeld Njallavarre, 4900 fod høit, hvis glat afslebne
vægge, der træder lige ud mod fjorden, med dybe snefurer fra.
top til fod i parallele mellemrum, giver det et karakteristisk
udseende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-2/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free