Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.YNGEN HERRED.
28]
Denne indre høislette danner et stort bækken, i hvis bund
ligger fjeldvandene Goldajavrre paa norsk side og Kilpisjavrre
paa svensk og finsk side.
Goldajavrre, der ligger lige ved rigsgrændsen, naar en høide af
662 m. over havfladen og har paa den ene side afløb til det 10 å 12
fod dybere liggende Kilpisjavrre og paa den anden side gjennem
Storfjordelven, der gaar gjennem den høiere vestenfor liggende
fjeld-strækning ud i Storfjorden. Her har man saaledes helt fra den
botniske bugt og til Storfjordbotn tversover halvøen en
sammenhængende strækning, der intetsteds hæver sig over birkegrændsen.
Kilpisjavrre og Goldajavrre, der danner bæltets
kulminationspunkt, er omgivet af ret frodige birkeskoge.
Goldajavrre har efter dette udløb baade til norsk og svensk
side; paa norsk side gjennem Storfjordelv til Lyngenfjorden; paa
svensk side til Kilpisjavrre, der har udløb, gjennem Köngämä elf,
bielv til Muonio elf, der igjen er bielv til Torne elf.
Mellem Kitdalen og Skibotndalen har fjeldene meget steile
sider; da toppene næsten aaret rundt er snedækkede, bliver det
kun dalene og skarene, der afgiver beiter.
Over Kvesmenes ligger fjeldet Hatten, af fonn som en hat,
hvoraf navnet.
Mod Storfjorden ligger en række af høie og vilde, oventil
plant afskaarne fjelde med mellemliggende dybe skar. Yderst i
li.v. ligger Falsnesfjeldet, der ved Kielvskaret er skilt fra
Middags-fjeldet; söndenfor dette Buoidoaivve (tr. p.), der ved et dybt skar
skilles fra Suorgevarre (Viesogasgaissa), det inderste af de plant
afskaarne fjelde, der alle gaar op til mellem 1200 og 1500 m.
og er bedækkede med evig sne. De steile fjeldsider og urlændte
skar er kun sparsomt bevoksede med græs og skog.
I s.o. for Suorgevarre, skilt fra denne ved en dyb og
temmelig rigt græsbevokset dal, ligger Rippovarre (tr. p.), 4
kuppel-formige fjelde, der hæver sig indtil 470 m. op fra et høit og i den
nedre del græsbevokset plateau. Aas strækningen Rassa bestaar
af omkring 940 m. høie, flade aase, med stærkt fald mod syd
og øst, men svagt hældende mod foden af Rippovarre.
Græsvegetationen er ringe ovenpaa fjeldet, men rig paa skraaningerne.
Til renbeitemark er det her beskrevne parti lidet skikket.
Ret op for Signaldalen ligger Mandfjeld (tr. p.) 1547 m. og
det langstrakte Markusfjeld samt Parastind (tr. p.) (1415 ni.) med
alpeform.
Skibotndalen, der i omtrent 68 km.s længde strækker sig
fra Skibotn til rigsgrændsen ved sammenstødet af Norge, Sverige og
russisk Finland, er i sin nederste del temmelig bred og hæver
sig i låve terrasser fra fjorden; den er tildels noget myrlændt,
men i den øvre del er jordsmonnet sandigt. Omtrent 15 km. op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
