Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
TROMSØ AMT.
kniber den sig sammen til en ganske smal dal. Derpaa udvider
den sig atter, men i et mere gjennemskaaret, afvekslende af
myrer og aaser opfyldt landskab.
Fra Lulle sæter til fjeldstuen Helligskogen (Bassevuobme) stiger
dalen omtrent 266 m. Fra Helligskogen, 45 km. ovenfor elvens
munding, bliver dalen temmelig steil og udvider sig derpaa til et
bredt, tørt og græsklædt plateau, delt i flere afsnit ved en mængde
mindre og større vande. Ved grændsen falder dette plateau igjen
hurtigt af mod den i Finland og Sverige liggende sjø Kilpisjavrre.
Ved Helligskogen deler dalen sig i to arme, hvoraf den ene,
der følger hovedretningen, løber med sagte stigning langs
rigs-grændsen, hvor denne mellem røserne no. 259 og 297 gaar i ret
linje og danner en række af større og mindre vande. Den anden
arm, Didnovagge, gaar med stærk stigning først mod øst og saa
mod nord langs rigsgrændsen.
De øvrige fra Skibotndalen udgaaende sidedale er nærmest
som fjeldskar.
Skibotndalen er skogbevokset fra sit udløb lige til grændsen,
dog temmelig tyndt i den inderste del, der ligger omtrent paa
skoggrændsen. Ogsaa sidedalene er tildels skogbevoksede. Fra
rigsgrændsen til Helligskogen bestaar skogen udelukkende af
birk; men nedenfor, især i midtpartiet, er ogsaa væksterlig furu,
der dog er stærkt medtagen.
For opdyrkning er Skibotndalen lidet skikket, og kun omkring
Skibotn findes gaarde. Dens øvre del er meget udsat for frost, og
jordbunden er her mager; af bebygning findes her kun fjeldstuen
Helligskogen og den ovenfor nævnte sæter Lulle. Heller ikke er
fjeldbeiterne synderlig rige. Derimod er de indre dele ligesom
dalsiderne skikkede som renbeiter og benyttes ogsaa hertil, skjønt
ikke i stor udstrækning. Fjeldene paa nordsiden er for en del
ogsaa bevoksede med renmos og benyttes derfor under markederne
i Skibotn som beite for den mængde kjøreren, som de der
handlende finner fører med sig.
Landet mellem Skibotndalen og Kaafj ord dalen er paa
vestsiden, mod Lyngenfjord, et omtrent 780 m. høit plateu, med
overordentlig steile skraaninger til alle sider; over dette mellem
fjorden og Mandalen hæver sig enkelte kuppelformede toppe, som
Nordnesfßeld, Balgesvarre og Vazzemoalgge. Langs Skibotndalens
nedre del rager Agjek (tr. p.) som en lang, smal og tagget ryg
op til 1 263 m.
Mellem Mandalen og Skarvdalen strækker sig en fjeldkjæde
med steile sider og runde toppe, hvoraf den inderste, Xjierim varre,
gaar op til 1 289 m.
Mellem Skarv dalen og Kaafj orddalen ligger den mægtige
1 361 m. høie Isavarre, der med steile golde sider træder lige ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
