Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
TROMSØ AMT.
navn. Man har 4—5 favne vand og lys sandbund. Denne
havn er maadelig; her er stærkt faldveir med sydvestlige, vestlige
og nordvestlige vinde.
Under sydøstkysten af Arnø kan man ankre nordenfor
gaarden Singlen langs landet paa 6—8 favne vand. Her er god
holdebund. Længere nordlig i Løksund vea gaarden Havnnes kan
man ankre paa 8—12 favne vand og god holdebund; man er
udsat for særdeles heftigt faldveir ved vestlige og sydvestlige
vinde. Paa østsiden af øen Skjerve, lige ud for kirken og
handelsmandens huse, er der havn, hvor man dog ligeledes ved
sydvestlige vinde er udsat for faldveir. Man ankrer paa 5—8 favne
vand; thi længere inde er der urent.
Ved sydøstsiden af Hauke og ligeoverfor denne ved gaarden
Meiland er der havne. Søger man dem nordenfra, maa man ikke
komme Hankø for nær paa nordsiden, da der er urent noget ud
for samme.
Jordsmonnet er muldblandet sand paa aur eller paa sand
med skjæl. Der er vandsygt overalt.
Ved Havnnes og i Oksfjord har der før været dyrket korn,
hvilket tildels dyrkedes for at sælges som sædekorn til sydligere
bygder.
Nu har man sluttet med korndyrkningen i Skjervø.
Poteter dyrkes, men ikke saa meget, mest i Oksfjord; ogsaa
paa øerne dyrkes poteter, men det blir ikke stort af det, dog
dyrkes de hvert aar.
Havedyrkningen er saa godt som ingen, lidt paa
Havnnes og Rotsundelv.
Bathke skriver i 1801;
«Paa Skjervø var skeet forsøg med bygsæd, som vokste meget
frodig. Øer, som ligger saa aabne for havveir som denne, er dog
neppe de bedst skikkede til deslige forsøg, da den idelige kolde
og fugtige kavtaage hindrer kornets modning. Den bedre jord
omkring fjorden lover sikker høst. Kartoffelavlen begyndte
tillige at elskes og.hævdes.»
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager.....0.2 km.2
Eng .....6.0
Ager og eng......... 6.2 km.2
Skog . .......... 60.0
Udmark, snaufjeld, myr, indsjøer, sne 995.17
1061.37 km.2
Gjennemsnitlig avl pr. maal var
Poteter .... 18.00 hl.
Ho...... 300.00 kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
