Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJERVØ HERRED.
,327
Foldighed
var for poteter.....6
Udsæd pr. maal er
Poteter.....3.00 hl.
Udsæd af korn var i 1886—1891 aarlig 19 hl., af
poteter 611 hl.
Der er kun opryddet ubetydeligt nyland i senere tid.
Korndyrkning er aftaget meget, medens potetdyrkning er
tiltaget noget.
Der dyrkes lidt turnips.
Der var 1 slaamaskine i 1896.
Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord
til 10 kr., og omkostningerne ved dyrkningen a-f 1 maal
til 40 kr.
Efter suverænitetens indførelse solgte kong Fredrik den 3dje
ved skjøde af 12te januar 1666 for et hundrede tusinde rigsdaler
in specie til Joachim Irgens kronens betydelige jordegods i
Nordlandene samt alle dermed forbundne rettigheder og indtægter af
«grundleie, lakseværper, saugleirer, leding, sjøfinneskat, landvaare,
huusfrelse, lappeskat og jægte-reisninger» med andre herligheder,
af hvad navn nævnes kan. I dette salg var ogsaa indbefattet
alt krongods i det nuværende Tromsø amt. Her tilhørte omtrent
halvdelen af alt jordegods kronen, medens det øvrige dels var
kirkernes, dels adelens. Selveiergods gaves her ikke.
Medens i tidernes løb større dele af dette gods kom tilbage
til kronen, forblev i Skjervø og Kvænangens herreder omtrent
al jord samlet som proprietærgods, hvis eiere dog først fra 1764
af boede i distriktet. Det er først i de sidste menneskealdre,
at dette jordegods er begyndt at gaa over til selveiere, ligesom
staten deraf har indkjøbt betydelige skogstrækninger i Nordreisen
og i Kvænangen. For tiden indehar et saakaldt interessentskab
levningerne af det gamle Skjervøgods, og da der aarligen
afhændes ’ større og mindre eiendomme, vokser selveiernes antal for
hvert aar som gaar, til fordel baade for interessenterne og for
distriktet.
Der er gode havnegange i Oksfjord, i Rotsunddalen og paa
Uløen; paa Skjervø er de smaa og daarlige, bedre paa Arnø;
paa Kaagen omkring Maursund er de gode.
Arnøens renbeiter er sparsomt bevoksede med græs.
Jordbunden er meget ufrugtbar saavel tilfjelds som langs stranden.
Her er sommerbeiter for 800 ren. -
I Skjervø benyttes fiskeaffald, rognebark og molfoder til
hjælp ved fodringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
