- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
20

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fjerdedele af amtets fjeldgrund af grundfjeldet, medregnet gammel
granit (heri ikke taget hensyn til indsøer og dække af ler og sand).

De forsteningsførende formationer og de yngre eruptiver.
Ved „Kristianiafeltet" forstaar man i geologisk henseende et langt
og smalt stykke land indenfor en grænselinje mellem Gjøvik
i nordøst, Narrefjeld øst for Nordsjø i sydvest, Rognsfjorden
ved Langesund i syd, øerne „Søstrene" paa østsiden af
Kristiania-fjorden i sydøst, derfra en linje langs østsiden af Kristianiafj orden
over Mossesundet til Kristiania og videre til Mjøsens sydende og
Hamartrakten i øst. Hele dette landstykke er et af gamle, nu
forlængst gjengroede sprækker i jordskorpen omgrænset parti; langs
sprækkerne har det sunket ind i forhold til omgivelserne, paa
adskillige steder saa meget som mindst 1250 meter i lodret høide.
Ved denne indsynkning er indenfor dette landstykke opbevaret
en række af — i forhold til det gamle omgivende grundfjeld —
yngre, forsteningsførende afleininger, tilhørende de c a mb riske,
siluriske og devoniske formationer; desuden er, i forbindelse
med den nævnte indsynkning, fra dybet oppresset en hel del
forskjellige vulkanske smeltemasser, der har størknet til en række
mangeartede vulkanske bergarter, saakaldte eruptivbergarter, dels
graniter og syeniter, dels gamle lavabergarter (porfyrer). Ogsaa
alle disse eruptivbergarter er væsentlig kun opbevarede indenfor
grænserne af det nedsunkne landstykke. Geologien har bevist, at
saavel de nævnte forsteningsførende formationer, som ogsaa de
omtalte eruptivbergarter i tidligere jordperioder maa have havt en
langt større udbredelse end nu og have forekommet ogsaa
udenfor det indsunkne stykke, hvor de nu ikke længere findes, fordi
de er tæret bort af tidens tand, ved forvitring og arbeide af
rindende vand, is, frost, hede, virkninger af hav og vind o. s. v.
gjennem meget lange tidsrum (erosion).

II. De forsteningsførende lag.



Efter udløbet af grundfjeldstiden maa den væsentligste del af den
skandinaviske halvø have været nedsænket under havet. I dette
hav bundfældtes, gjennem meget lange tidsrum, lag af dynd,
lerslam og sand, nærmest kysten til sine tider ogsaa rullestenslag
(stranddannelser), altsammen medbragt ved elve og bække fra den
forvitrende overflade af nærliggennde, opragende fastland. Nær
kysten afsattes det grovere materiale (rullesten, sand og grovt
slam); det mere finslemmede materiale kunde holde sig længere
svævende og førtes derfor af havstrømmene ud paa større dyb,
hvor det i almindelighed bundfældtes i vandrette lag.

Dyr, som levede i dette hav, indleiedes efter døden af
slammet paa bunden og bedækkedes af senere bundfældte lag.
Forsaavidt disse dyr var forsynede med et fast skal eller fast indre
skelet, kunde de saaledes begravede rester af dyrelivet opbevares

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free